Teknisk analyse

Teknisk analyse af aktier er et meget omdiskuteret emne. Nogle har en næsten religiøs tilgang og tiltro til denne form for udvælgelse af aktier, mens andre forkaster den som kontroversiel. Sandheden er som så ofte midt imellem.

Men før vi beslutter os for et standpunkt, er det nok en god ide med lidt baggrund. Derfor er der i det følgende indledningsvis en historisk gennemgang af baggrunden for teknisk analyse af aktier.

Teknisk analyse startede for 400 år siden

Teknisk analyse kan fører sin historie mange hundrede år tilbage. Der er dokumenter helt tilbage til det syttende århundred, der viser brug af en tidlig form for grafisk analyse blandt hollandske råvarerhandlere. I Asien var japanerne som så ofte før og siden foregangsmænd. Her viser historiske optegnelser fra 1700-tallet en meget udviklet form for teknisk analyse. Der var faktisk tale om begyndelsen til de senere så populærer Candlestick charts.

Charles Dow

Den moderne tekniske analyse kan føre sin historie tilbage til 1880, hvor amerikaneren Charles Dow begyndte at udvikle grafer over aktiemarkedet. Han skabte blandt meget andet det nu så berømte Dow Jones Industrial indeks,  der var foregangsmand for eksempelvis det danske OMX C25 indeks.

Så snart man begyndte at gemme data for kurser over enkelte aktier og et indeks, blev det muligt at skabe grafer, på engelsk kaldet Charts, over udviklingen.

Det er ideen om, at de mønstre, der dannes på et Chart på baggrund af den historiske udvikling, vil kunne forudsige den fremtidige, der danner grundlag for teknisk analyse. Derfor kaldes de, der bekender sig til denne form også Chartister.

I de første årtier efter Charles Dow blev charts eller grafer kun brugt af et fåtal. En af grundene hertil var, at det var et meget stort arbejde at skabe de værktøjer teknisk analyse kræver. Det kan være svært at forestille sig i dag, men det var før computere og EDB, så alt skulle udarbejdes i hånden.

Jesse Livermore

En af dem, der på den tid havde størst succes med teknisk analyse, og derfor også fik et stort økonomisk udbytte, var Jesse Livermore. Han arbejdede som 14 årig med at føre kurserne fra telegrafen op på en tavle hos et børsmæglerfirma, der iøvrigt dengang blev kaldt vekselerer.

Livermore opdagede snart, at han kunne genkende mønstre, der gik forud for fald eller stigninger. Men som beskrevet i min introduktion til aktiehandel er der forskel på at få ret på papiret og så kunne få udbytte i faktisk handel. Mange chartister udtaler ofte, at det sværeste ikke er at aflæse signalerne. Det vanskeligste ved at anvende teknisk analyse er at have mental styrke til kontinuerligt at følge signalerne.

Men den unge Jesse havde modet og disciplinen til at følge sit system nøjagtigt. Det skabte ham mange store formuer, som han desværre mistede igen, da han i perioder led af svære depressioner.

Der er mange retninger indenfor Teknisk analyse

Der findes indenfor teknisk analyse af aktier mange retninger og skoler. Der er alene 20 fremherskende typer af grafer f.eks. Candlesticks, Bar chart, Dot chart, Line samt Point & Figure. Dybest set går analyse af graferne ud på det samme. Det drejer sig nemlig om at identificerer vendinger i den aktuelle trend eller brud fra en akkumulations fase.

Det er således at et aktiv, det være sig aktier, valuta, guld eller andre råvarer, kun kan bevæge sig i en af tre retninger: Opad, nedad eller sidelæns. At se og udlede den aktuelle trend (retningen på markedet eller den enkelte aktie ) af grafen og se ændringer i trenden er dybest set essensen af teknisk analyse.

Køb og salgssignaler

Man taler om brud af modstandpunkter opad og brud af støttepunkter nedad. Når disse niveauer brydes, er der tale om henholdsvis et købs eller salgssignal. Inden man begynder at anvende teknisk analyse i sin aktive handel, er det meget vigtigt at sætte sig grundigt ind i alle aspekter af det system, man vælger at anvende.

trend linje betyder meget for teknisk analyse

Der er skrevet tykke bøger om hver enkelt type af teknisk analyse. Nogle af disse bøger nærmer sig populærvidenskabelig parapsykologi. Andre er så dybdegående, at de minder om et studie i kvantemekanik. Heldigvis er der også mange virkelig gode bøger om emnet, der giver læseren en grundig indføring i teori og praksis.

En af mine personlige favoritter er Thomas J. Dorsey: Point & Figure Charting. På trods af at bogen koncentrerer sig om den gren af analyser, der hedder Point & Figure, giver den en fremragende indføring i de generelle pricipper for teknisk analyse. Du kan læse meget mere om bogen i min artikel om bøger.

Signalerne har forskellig styrke

En af de mange grunde der er til, at man bør sætte sig grundigt ind i den form for teknisk analyse, man ønsker at anvende, er at signaler har meget varierende styrke. Er man ikke opmærksom på disse grader af styrke, er der en stor risiko for at komme galt afsted.

Denne styrke afhænger af flere faktorer. Hvor i trenden befinder vi os? Et købssignal ved en trendvending fra nedadgående til opadgående er langt stærkere end et købssignal i toppen af en trend, der har varet i længere tid. Omvendt forholder det sig naturligvis med salgssignalerne. De er stærkest i toppen af en lang optrend.

Typen af formation inden det respektive signal har også stor betydning i teknisk analyse. Jo flere gange modstandspunktet rammes inden gennembruddet, jo stærkere er signalets styrke. Men selv de stærkeste signaler er ind imellem falske.

Det er blandt andet derfor, man taler om, at teknisk analyse i højere grad er en kunst end en videnskab. Samtidig er det selvfølgelig også det, der har givet næring, til den skepsis analyse formen er omgærdet af.

Reglerne i teknisk analyse er således ikke at sidestille med de fysiske love. Anvendt korrekt og med den nødvendige erfaring er det dog efter min opfattelse et glimrende redskab. De virkelig inkarnerede tilhængere af teknisk analyse bruger kun den og undgår nyhedsinformationer og regnskabstal. Det mener jeg er en fejl. Brugt sammen med fundamental analyse er det derimod et redskab, som giver større sikkerhed og ikke mindst bedre timing i handlerne.