Hvordan tjener man på en korrektion?
Vi har siden slutningen af oktober haft et flot rally i såvel USA som Europa. Som beskrevet i mit indlæg fra den 15. december 2023 har rallyet især været drevet af forventningerne til mellem tre og fire rentesænkninger i løbet af 2024. Det hører dog med til billedet, at der også i januar og februar har været flotte regnskaber fra en række selskaber, der har slået forventningerne.
Det håb om rentesænkninger i ovennævnte omfang fra den amerikanske Centralbank Federal Reserve har mistet en del styrke på baggrund af de nøgletal, vi har modtaget i løbet af de seneste uger.
Januars producentprisindeks steg mere end forventet af markedsdeltagerne med 0,3%. Det fik renten på den amerikanske 10-årige statsobligation til at stige til over 4,3%. Tidligere på ugen steg forbrugerprisindekset ligeledes mere end de forventede 3,1%.
Såvel forbruger – som producentprisindeksene har fået både analytikere og investorer til markant at ændre deres forventninger til rentenedsættelser i nærmeste fremtid. Analytikerne har nu sænket oddsene for en rentesænkning i marts til 11% mod 16% for en uge siden og meget langt fra de 63%, der var oddsene for en måned siden.
Problemet er at inflationen ikke falder
Problemet er fortsat ovennævnte manglende fald i inflationen på den anden side af Atlanten og den deraf affødte manglende tiltro til de ellers forventede rentesænkninger.
Udebliver rentesænkningerne ikke alene i marts men også i den efterfølgende periode, kan det få alvorlige følger for aktiemarkedet i USA, idet flotte resultater fra mange af de største virksomheder ikke alene er nok til fortsat at drive rallyet uden rentesænkninger.
Såfremt vi får en korrektion i aktiekurserne i USA, er der ingen tvivl om, at faldene i kurserne også vil brede sig til Europa og dermed naturligvis Danmark. Vi har gennem tiderne i perioder set, at der ikke har været paritet mellem udviklingen i USA og Europa, men ikke mindst i de seneste 10 år har det varet kort tid, før aktierne bevægede sig i samme retning.
Vi er ikke der henne endnu, hvor jeg vil fraråde køb af aktier, men man bør være meget selektiv. Såfremt man ønsker et såvel fundamental analytisk som teknisk gennemanalyseret forslag på den type aktier, kan jeg anbefale, at man prøver mit nyhedsbrev.
Jeg har i nævnte nyhedsbrev siden midten af januar manet til forsigtighed og anbefalet meget tætte stop loss. Det har eksempelvis reddet mange af læserne af nyhedsbrevet fra store tab, da eksempelvis A.P. Møller – Mærsk aktien styrtdykkede.
Spæde tegn på at korrektionen er på vej
Vi har i de seneste dage set de første spæde tegn på, at den korrektion, jeg i begyndelsen af året gav udtryk for, at jeg frygtede ville komme i slutningen af februar, måske er i gang. Det er også muligt at det er falsk alarm og korrektionen vil lade vente på sig, så det er fortsat kun det gule lys, der er tændt.
Når jeg ser de helt tydeligere tegn på, at korrektionen er i gang skifter trafiklyset fra gult til rødt, og man bør stoppe alle køb af aktier og reducere porteføljen, men lad os nu ikke tage sorgerne på forskud.
Vi kan sagtens købe ind i gode papirer, og opnå attraktive fortjenester så længe korrektionen ikke er bekræftet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at vil vil få en korrektion inden pinse. Den vil formodentlig blive i størrelsesordenen10 til 12%.
Men er det nu så slemt? Alle der har fulgt aktiemarkederne ved, at de bevæger sig op og ned, men på den lange bane i sidste ende op, hvilket da også er årsagen til, at køb og behold investorerne tjener gode penge på langt sigt. De kommer dog aldrig til at “slå markedet” og opnå de resultater, som den dygtige aktive investor får.
En korrektion fra tid til anden kan ikke undgås
En korrektion fra tid til anden kan ikke undgås, og det er på ingen måde at sidestille med et “crash”. Såfremt man er forberedt og har disponeret rigtigt, hvilket man kan hente hjælp til på nærværende side og i endnu højere grad i nyhedsbrevet, kan man faktisk tjene mange penge på en korrektion.
Afhængigt af ens strategi og investeringshorisont er der mange muligheder. Den langsigtede investor kan reducere sin portefølje og efter korrektionen købe aktierne tilbage igen, hvilket gør at man har nøjagtig den samme portefølje som før korrektionen, men nu blot til en lavere indkøbspris.
Den mere kortsigtede investor får frigjort likviditet, og kan dermed købe sig ind i nye attraktive positioner når korrektionen er forbi. Den aggressive investor kan udover ovennævnte tiltag ydermere i større eller mindre grad spekulere i korrektionen ved shortselling.
Afhængig af størrelsen på den enkeltes forretningsomfang er der adskillige muligheder. Den forsigtige og måske uerfarne investor kan købe ETF’er, der stiger når markedet falder. Den lidt mere risikovillige, der handler gennem eksempelvis Nordnet, kan købe “korte” minifutures i et indeks eksempelvis S&P 500, hvilket betyder, at de stiger, når indekset falder.
Den erfarne spekulant, der handler i en større skala, kan etablere egentlige short positioner i såvel enkelte aktier som indeks. Det er noget mere kompliceret, da det kræver etablering af aftaler om short selling i form af kreditfaciliteter hos den enkelte bank eller børsmægler.
Uanset hvilken strategi, man måtte vælge, er det essentielt, at vente til jeg har givet meddelelse om, at det røde lys er tændt på aktiemarkederne, og korrektionen er i gang. Den besked får man hurtigst og mest præcist i nyhedsbrevet. Jeg vil dog også bringe et indlæg her på siden, når tiden er moden.