Aktiemarkedet

Opgangen i aktierne varer til vinteren er forbi

Genmab åbnede ugens aktiehandel med en kraftig stigning ovenpå forrige uges fald. Stigningen skyldes, at det tyske biotek selskab Morphosys har fået afvist deres retsag mod Genmab og partneren Janssen.

Morhosys havde ellers anklaget Genmab og Janssen for at krænke 3 af deres patenter med kræftmidlet Darzalex, der er Genmabs blockbuster. Det var meget få, der frygtede, at Janssen og Genmab ligefrem ville tabe sagen.

Det er dog meget kostbart at føre sager i USA, ikke mindst hvis man er en stor medicinalvirksomhed. Hertil kommer, at der er en hvis tradition for, at der i patentsager bliver indgået et forlig. Et forlig kunne være blevet ganske kostbart for Genmab. Derfor drog investorerne et lettelsens suk ovenpå på den positive nyhed.

De seneste dage er det så igen gået nedad for Genmab aktien, efter at focus er tilbage på det lidt skuffende salg af Darzalex i sidste del af året. Det viste sig dermed alligevel at være godt, vi fik solgt på vore stop loss på 1015.

Aktien handler her onsdag morgen omkring 955. Der er først støtte på det psykologiske stærke punkt 900. Såfremt det brydes, er Genmab aktien for alvor på vej ned. Det tror jeg nu ikke vil ske. Ganske vist har Darzalex salget skuffet i sidste kvartal, men der er trods alt stadig tale om en solid stigning i salget sammelignet med samme periode forrige år.

Aktierne tager en pause i stigningen

På det generelle danske aktiemarked virker det som om, januar opgangen har tabt lidt af pusten. Det samme gælder aktiemarkederne i det øvrige Europa og USA. Jeg tror nu ikke, at opgangen er forbi endnu. De danske aktier kan sagtens fortsætte yderligere 4 procent opad.

Jeg tvivler dog meget på, at den opadgående modstand i det danske C25 på 1080 vil blive brudt. Der vil formentlig i løbet af februar komme en del agressive forsøg på at sende det danske eliteindeks op gennem modstanden på 1080.

Nogle af disse forsøg vil ligefrem se ud til at lykkedes, men der vil blive tale om de såkaldte whipsaw, som jeg tidligere har beskrevet. Så pas på! Det er et meget stærkt punkt, og vi skal en lang tur sydpå, før der måske kommer et brud opad.

Men indtil videre kan vi glæde os over, at den opadgående trend stadig er intakt. Vi har dermed stadig en pæn  stigning i de danske aktier tilgode i løbet af februar.

Den fortsat usikre situation mellem Kina og USA kan stadig godt ryste markedet, men jeg mener, at aktierne i første omgang vil klarer skærerne. På langt sigt er det en anden historie. Som jeg udførligt beskrev i indlægget om aktieåret 2019, mener jeg, at foråret vil indvarsle fald i aktiemarkederne i hele den vestlige verden.

2 thoughts on “Opgangen i aktierne varer til vinteren er forbi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *