Strategi

Jeg har i flere andre indlæg og artikler her på siden omtalt vigtigheden af at have en fastlagt strategi for sin aktieinvestering. Jeg vil i det følgende uddybe dette. Jeg vil beskrive de forskellige investerings strategier, der kan anvendes med succes og som tilpasser sig den enkeltes temperament og tidshorisont.

Det første man som investor eller spekulant bør fastlægge, er formålet med ens aktieinvestering. Det besvarer næsten altid også spørgsmålet om tidshorisont. En pensions portefølje med en horisont på 30 år behandles naturligvis anderledes end spekulative positioner med en horisont på 6 måneder eller mindre.

Strategi for pensionsportefølje

Lad os først se på pensionsporteføljen. Her er det meget vigtigt, at der ikke er risiko for at tabe en større del af kapitalen. Samtidig er det målet at opnå et afkast ved ens aktieinvestering, der er bedre end markedet. Gerne uden at ændre risikoprofilen fra det indeks man sammenligner med eksempelvis det danske OMX C25  eller et verdensindeks som MSCI ACWI & Frontier Index.

En meget vigtig ting at være opmærksom på i denne forbindelse er, at man som individuel investor ikke nødvendigvis skal være fuldt investeret i aktiemarkedet. Det forholder sig faktisk således, at man kun i meget stærke opadgående markeder bør være fuldt investeret i aktier. Selv i de perioder hvor markedet er meget stærkt, vil jeg anbefale, at man har 10 til 15% af kapitalen som kontant indestående. På den måde kan der reageres på attraktive muligheder for aktieinvestering, uden at man skal sælge ud af sin aktiebeholdning.

I perioder med højere rente end vi har for nuværende, kan det være meget attraktivt at have en større del af formuen i obligationer. Men med obligationsrenter på 4% pro anno eller mindre er der efter min opfattelse en uforholdsmæssig stor risiko ved placering i obligationer. Hvis renten stiger, falder obligationerne og det faktisk temmelig voldsomt. Typisk vil en 30 årig realkreditobligation falde med 18 %, når renten stiger 1% point. Jeg vil uddybe obligations teori i en senere artikel.

Markedsretningen

Tilbage til aktieinvestering. Hvordan ved man, om markedet er opadgående eller nedadgående? Hvis man henter en graf over et af de ovennævnte indeks på internettet, kan man med det blotte øje se, at markedet bevæger sig i en af tre retninger: Opad, nedad eller sidelæns. Kunsten er selvfølgelig at kunne forudsige, hvornår markedet ændrer retning, hvilket kan være meget vanskeligt. Det vender vi tilbage til om lidt. Du kan også læse meget mere om markeds retningen i artiklen om Teknisk Analyse.

Hvis markedet bevæger sig opad, har vi det man i børssprog kalder et “Bull marked”. Bevæger det sig derimod nedad, kaldes det et “Bear marked”. Den sidelæns bevægelse kaldes akkumulations fasen. Det er meget vigtigt at være opmærksom på, om vi er i begyndelsen eller slutningen af en bevægelse, der også kaldes en “trend”. Dette er igen svært at afgøre. Nogle opadgående bevægelser varer i mange år.

Jo længere en trend varer, jo større sandsynlighed er der for en bevægelse i modsat retning. Den gennemsnitlige varighed på et bull marked har gennem de sidste 200 år været 7 år. Der er dog mange variationer. Man har set et primært bull marked, der har varet mindre end tre år.

Aktieinvestering. Hvilke aktier skal man købe

Hvornår ændres retningen?

Når et bull marked (opadgående aktiemarked) slutter, kan det ske ved at aktiemarkedet går ind i en sidelæns bevægelse. Denne kan varer kortere eller længere tid, hvorefter der vil komme et udbrud nedad eller opad. Kommer bruddet opad, fortsætter den opadgående trend, indtil der kommer et klart brud nedad.

Der kan også ske det, at markedet går ind i et direkte fald uden nogen distributions periode. Et sådant fald vil typisk være meget kraftigt. Er faldet på 5% eller mere indenfor 10 børsdage, vil der kommer et yderlige fald på minimum 10% efter 2 til 4 dages stilstand eller lille opgang, max 2%.

Denne regel er meget vigtig, idet den har haft en sikkerhed på børserne verden over på over 85% gennem de seneste tyve år. Men som alle børsregler har den naturligvis ikke 100% sikkerhed.

Afslutningen på et “Bear marked”

Det modsatte scenario gør sig gældende ved afslutningen af et bear marked (nedadgående aktiemarked). Her ser vi ofte, at markedet indleder en sidelæns bevægelse, fra hvilken der kommer et udbrud. Det vil typisk være opad, men kan i enkelte tilfælde også være nedad, hvilket indikerer at den nedadgående trend ikke er slut endnu. Man skal være opmærksom på, at der ved afslutningen af et bear marked ofte er flere falske udbrud opad. De kendetegnes ved en kraftig bevægelse opad efterfulgt af en lige så hurtig bevægelse nedad igen. Ofte men ikke altid sluttes den nedadgående bevægelse med en dobbelt bund, der på en graf ligner et “W”.

Wall Street i New York, her handles aktier
Centrum for verdens aktiehandel

Ligesom et opadgående marked kan afsluttes med en pludselig og voldsom bevægelse nedad, kan et nedadgående aktiemarked afsluttes med en voldsom og pludselig bevægelse opad. En sådan reaktion uden forudgående sidelæns bevægelse kan medføre et stærkt opadgående marked. Her er reglen, at såfremt markedet stiger med 3,5% indenfor 5 børsdage, vil vi stå overfor en kraftig opgang.

Det er vigtigt at være opmærksom på at indenfor hovedbevægelsen, det vi kalder primær trenden, vil der være mindre bevægelser, kaldet sekundær trenden. Det betyder, at der i et opadgående marked sagtens kan være relativt lange perioder med en nedadgående bevægelse. Det omvendte gør sig naturligvis gældende i et nedadgående marked.

Det skal man ikke lade sig skræmme af. Her er det vigtigt at holde hovedet koldt som omtalt i artiklen om aktiehandel og frygt.

Strategi for aktieinvestering

På aktiemarkedet skal man altid følge den trend, der er i gang. Køb kun aktier i et opadgående marked. Husk på at den største risiko ved aktieinvestering er i selve markedet og ikke i den enkelte aktie. Når aktiemarkedet stiger, stiger næsten alle aktier. Når aktiemarkedet falder, falder næsten alle aktier.

Når man anlægger en portefølje af aktier, er det vigtigt at fordele købene over to eller tre gange. Denne regel gælder, uanset om det drejer sig om en langsigtet portefølje til pension og anlæg eller en mere kortsigtet aktieinvestering. Når man eksempelvis skal købe 1000 aktier i virksomhed A, køber man først 300 stk. Herefter følges udviklingen i aktien. Stiger den som forventet købes portion 2 på 400 aktier. Falder den derimod tilbage, afventer vi situationen.

Udvikler aktieinvesteringen sig som forventet og portion 2 også udvikler sig positivt købes den sidste og tredje portion aktier på 300 stk. Hvis de aktier, der blev købt i anden portion, derimod falder tilbage afventes, og den 3. portion købes først, når kursen stiger forbi købsprisen på den 2. portion.

Fordelen ved ovennævnte strategi

Ved at anvende ovenstående investerings strategi, opnår man kun at have den fulde aktieinvestering, såfremt beslutningen om køb var korrekt. Viser det første køb sig at være for tidligt eller endda en fejl, vil tabet være langt mindre, end hvis man havde købt alle tusind aktier på en gang.

Når man skal sælge ud af sin aktieinvestering, af en af de grunde jeg vil omtale i det følgende, gøres det efter en lignende strategi. Der kan være mange grunde til at sælge nogle af sine aktier. Er det en pensions portefølje, kan det være nødvendigt at sælge aktier for at få det ønskede udbytte til at forsøde tilværelsen. Dette gælder især, når der ikke er den tilstrækkelige mængde udbytteaktier i porteføljen. Det kan også skyldes, at man forventer eller allerede ser et fald i det generelle marked.

Et eksempel på strategi ved salg

Den mest tilfredsstillende årsag til salg af aktier er, at aktien har nået det mål (i aktiesproget kaldes det target), der blev fastsat, da aktien blev købt. Lad os tage et eksempel efter det scenario. Aktie B har udviklet sig positivt gennem et år efter købet. Den er nu steget med 35%, og har nået det mål, vi fastsatte på tidspunktet for køb. Vi sælger nu en tredjedel af beholdningen, og beskytter de resterende to tredjedele med et stop loss 3% under den opnåede pris. Fortsætter aktien opad, flytter vi stoppet med op. Dog kun på den ene tredjedel, den sidste tredjedel beholder det første stop loss.

Når aktien før eller siden falder tilbage, udløses stoppet. Det vil ofte, men ikke altid, være væsentligt over det niveau, vi solgte den første trediedel på. Den sidste tredjedel beholder vi, til der sker en af to begivenheder.

Mulighed et: Aktien falder så meget tilbage, at den udløser det første stop 3% under det første kursmål.

Den mest attraktive begivenhed er mulighed to: Aktien fortsætter opad igen! Når aktien passerer punktet for det sidste salg, lægges et stop 10% under. Dette stop skal være glidende. Det betyder, at det hele tiden ligger 10% under den aktuelle kurs. Enkelte aktier som Apple, Coca Cola og danske Genmab fortsatte stigningen i mange år. De aktier steg med mange tusind procent. Den stigning får vi glæde af ved at anvende denne strategi.

Strategi ved udsigt til kraftigt fald

En undtagelse fra ovenstående tretrins aktie strategi er dog den situation, hvor vi forventer eller forudser et egentligt crash. Husk i denne forbindelse 5 procentreglen beskrevet ovenfor. Såfremt markedet gennemfører et sådant pludseligt fald, skal porteføljen omgående reduceres. Den, der tøver i en sådan situation, taber. De aktier der har nået deres kursmål, og de aktier der er faldet tilbage skal sælges. Har man en pensions eller anlægs portefølje, skal der naturligvis være en god del af porteføljen tilbage. Typisk vil jeg anbefale halvdelen af den oprindelige mængde aktier. En kortsigtet investor eller egentlig spekulant bør stå uden for markedet eller short sælge aktier ved et kraftigt fald.

Hvilke aktier skal man købe?

Vi har nu beskæftiget os en del med strategi i forbindelse med selve aktieinvesteringen. Men hvilke aktier skal man købe til sin portefølje? Det afhænger igen af investerings horisont og formål. Til en pensionsportefølje, der bliver anlagt med en tidshorisont på 30 år eller mere, skal man købe aktier fra alle de grupper, der enkeltvis er omtalt: Value aktier, udbytteaktier og vækstaktier. Samtidig er det vigtigt, at flere lande er repræsenteret. Ligeledes skal der være aktier fra mange forskellige sektorer: Medicinal, Bankvirksomhed, Minedrift, Transport, Informationsteknologi og Forbrugsvarer. I mit nyhedsbrev bringer jeg hver uge aktieanbefalinger, der gennem årene har vist sig at udvikle sig særdeles positivt for over 70 procents vedkommende.

Hvilke aktier skal jeg købe?

Det er dog vigtigt at sikre sig, at ingen enkelt aktieinvestering er for lille. Om muligt skal ingen enkelt virksomhed være repræsenteret med mindre end en kursværdi på 20.000 kr. Dette skyldes ikke mindst hensynet til handelsomkostningerne. På trods af at det er blevet meget billigere at foretage en aktieinvestering i løbet af de de seneste år, opererer alle børsmæglere også internet mæglere med en minimums pris per handel. Det vi i gamle dage kaldte kurtage. Er den portion aktier der handles for lille, bliver omkostningerne derfor for store.

Ingen aktie må fylde for meget

Omvendt er det endnu vigtigere, at en enkelt virksomhed ikke er for stærkt repræsenteret. Såfremt det drejer sig om en pensionsportefølje, sætter lovgivningen en grænse på 20% af kapitalen for investering i en enkelt aktie. Denne grænse giver som lov god mening. I praksis med et stort beløb investeret i pension bør der ikke være investeret mere end 8% i et enkelt papir. Denne sats gælder på tidspunktet for investeringen. Investerede man i 2012 8 % af sin pension i Genmab, skulle der selvfølgelig ikke reduceres, efterhånden som aktien i Genmab steg dramatisk. Her bør salget foregå efter den den tretrins model, der tidligere er beskrevet.

Omsætningen er vigtig ved aktieinvestering

Ikke alle aktier er lige lette at sælge, når man ønsker det. Omsætningen i aktien betyder meget for en skarp prissætning. Ligeledes har aktier med en stor daglig omsætning et mindre “spread”, forskellen på bud og udbuds kursen. Spread er en omkostnings faktor ved aktieinvestering ligesom kurtage. Jeg vil anbefale, at man afholder sig fra at handle i meget små papirer, medmindre man har meget stor erfaring med aktieinvestering og forståelse for problemstillingen. Det kan ellers være fristende at handle i de mindre selskaber, da de mange gange tager nogle gevaldige kurshop. Desværre går det begge veje. Samtidig kan man opleve, at en portion aktier til en værdi af bare én million kan være vanskelig at sælge, uden at kursen skrider voldsomt.

Der er masser af store aktier med smalle spreads  på børsen i København og på børserne rundt om i verden. En god portefølje til en kapital på op til 10 millioner danske kroner bør ikke indeholde mere end 100 forskellige aktier. Det er rigeligt til at opnå den nødvendige spredning i sin aktieinvestering, og spejle det eller de indeks man ønsker. Samtidig er der ikke flere virksomheder at følge, end det er muligt for en seriøs privat investor.

Opdateret 17.06.24