Rentekurven sender aktierne på rutsjebanetur
Volatiliteten på aktiemarkedet har fortsat været meget høj i de seneste fjorten dage, på trods af at det har været feriesæson i Danmark det meste af tiden. Feriesæsonen i resten af Europa, der som bekendt er august måned, er samtidig i fuld gang. Det har nu ikke gydet nogen olie på de oprørte vande.
Aktierne har i hele verden været på rutchebanetur. I sidste uge oplevede de amerikanske aktier onsdag det største fald i 2019. Hvorefter de dagen efter tog en kraftig tur den anden vej. Der er primært to faktorer, der får aktierne til at bevæge sig så voldsomt i øjeblikket.
De ene er handelskrigen mellem Kina og USA, der igen er blusset op. Det fyger gennem luften med trusler fra præsident Trump den ene dag, og den næste modificerer han så indholdet, når han erfarer, hvilken negativ indflydelse hans fremturen har på de amerikanske aktier.
På samme måde rasler de kinesiske ledere med sablerne. De fastsætter bevidst kursen på deres valuta Yuan meget lavt som en provokation mod USA og resten af den vestlige verden. Dagen efter får de så kolde fødder, og opjusterer kursen på Yuan igen.
Rentekurven
Den anden faktor, der rykker i aktierne og får adrenalinen op hos markedsdeltagerne, er frygten for recession i såvel Europa som USA. En af de ting som både økonomer og aktieanalytikere kigger på i den forbindelse er rentekurven.
Historisk set er det sådan, at den lange rente er højere end den korte. Det giver god mening, at jo længere tid man binder sine penge, jo højere en rente får man. Når så det modsatte pludselig bliver tilfældet, taler man om, at rentekurven er invers.
Det er denne gang specifikt de amerikanske T-bonds, det er amerikanske statsobligationer, der er fokus på. De obligationer som analytikere og økonomer er særligt interesserede i er de 2 årige og de 10 årige. Det der så sker, er, at den 10 årige rente på T-Bonds falder, så den kommer under den 2 årige rente på T-Bonds. Så bliver rentekurven invers.
Hvorfor er det så slemt? Det er det fordi, man gennem flere hundrede år har erfaret, at det er et meget tydeligt tegn på en kommende recession når rentekurven er invers. Her er vel at mærke ikke tale om et teknisk analyse signal. Derimod er der tale om en teori, der bakkes op af alle førende økonomer verden over.
Rutsjebane tur for aktierne
Ovenstående giver nogle voldsomme bevægelser op og ned i aktierne, men dybest set bliver de stående på samme sted. Jeg er fortsat af den opfattelse, at aktierne i den vestlige verden står overfor en længerevarende nedtur.
Selvom eksempelvis de danske aktier retter sig, hvergang de prøver at gennembryde den stærke modstand på 1090 i nedadgående retning i det danske toneangivende C25 indeks, er det kun et spørgsmål om tid, før indekset og dermed de største aktier bryder ud af akkumulations fasen.
Det tidpunkt vil vise sig ved, at vi får en lukning et pænt stykke under 1090. Eksempelvis omkring 1075 og indekset så ikke igen bryder op igennem 1090 indenfor de næste tre handelsdage.
Salgssignaler i USA
Der har allerede etableret sig meget tydeligere salgsignaler på såvel det amerikanske som det tyske aktiemarked. Årsagen til, at vi ikke har fået den helt klare bekræftelse på et kommende fald på den danske børs, kan være de meget positive regnskaber, som flere danske selskaber kom med i sidste uge. Sådanne positive fundamental økonomiske nyheder er naturligvis med til at løfte kurserne.
I indeværende uge er vi fortsat med en positiv tendens, omend momentummet i stigningerne er aftaget væsentligt. Afhængig af udviklingen i renterne og den politiske situation i Italien mener jeg, der er en stor sandsynlighed for, at det danske aktiemarked vil forsøge at bryde ned gennem 1090, inden ugen er omme.