Hedgefond

I forbindelse med mange af mine indlæg og artikler omtaler jeg begrebet hedgefond. Allerede grammatikken giver udfordringer, for hedder det hedgefund, hedge fund eller hedgefond på dansk? Ordet er nemlig oprindeligt engelsk og sammensat af ordene hedge, der betyder hæk eller i finansiel forbindelse begrænse. Ordet fund er i investeringsammenhæng analogt med det danske forening, fond eller selskab.

Der er således i den direkte og faktisk også oprindelige betydning tale om en investeringsfond, der begrænser sin risiko. Her vil jeg gerne et øjeblik springe i den kronologiske fortælling. En hedgefond af i dag er bestemt ikke risikofri!

Der findes, som indenfor alle typer af investeringer, gode og dårlige repræsentanter. Fælles for alle hedgefonde i dag er dog, at de tager en større risiko end en konventionel investeringsforening. Hvorfor vender vi tilbage til.

Historien om den første hedgefond

Vi vender igen blikket mod den kronologiske historie. Den første hedgefond blev etableret i 1949 af en tidligere amerikansk journalist og, tro det eller ej, socialist, der kæmpede mod Franco i Spanien. Selvom den første hedgefond var af meget beskeden størrelse nemlig $100.000, hvoraf de $40.000 var hans egen rørlige formue, er hans navn gået over i historien: Alfred Winslow Jones.

A.W.Jones Hedgefond grundlægger
A.W.Jones

A.W.Jones, som han altid blev kaldt, ide var at sikre fondens faste og lange aktiepositioner ved shortselling af indeks eller andre aktier. Shortselling betød dengang at man lånte aktier af en bank. Derefter solgte man aktierne. Hvis det så gik som det skulle, faldt aktierne og man kunne købe dem tilbage til en lavere kurs end man havde solgt for og derefter levere de lånte aktier tilbage.

Det betød at Jones partnerskab, som fonden de facto var, kunne tjene penge eller i det mindste minimere tabet, i de perioder aktiemarkedet faldt. Hvis man var i stand til at finde de bedste langsigtede investeringer til sin portefølje, og samtidig indgå short positioner før markedet korrigerede nedad, ville man “slå markedet”.

Det var lige præcis hvad A.W.Jones gjorde år efter år og det ganske eftertrykkeligt. I de første 20 år han opererede, tjente hans hedgefond lige under 5000% hjem til investorerne. Det betød i praksis, at den der havde investeret $1000 i 1949, tyve år senere ville have $48.000!

Modellen for fremtidens hedgefonde

Ikke så mærkeligt blev Jones hurtigt fantastisk populær blandt sine investorer. Han udviklede en model, der senere skulle blive brugt af mange andre moderne hedgefonde i særdeleshed George Soros Quantum fund.

Den gik i al sin enkelhed ud på, at han aldrig averterede sine partnerskaber. Derudover stoppede han tilgangen, når der var 99 deltagere, hvorefter han startede et nyt. Det gjorde, at han ikke var underlagt de med tiden voksende krav fra det amerikanske børstilsyn SEC. Samtidig var han meget omhyggelig med kun at optage investorer, der forstod konceptet, og havde råd til at tabe penge, hvis A.W.Jones hedgefond havde et dårligt år eller to.

Han opfandt også den honorerings model, der senere skulle blive markedsstandard for hedgefonde. Modellen bliver populært kaldt 2-20, fordi fonden tager 2% af den kapital, der er under forvaltning og 20% af det årlige afkast.

Det kræver ikke meget hovedregning at forstå, at når en hedgefond er så succesrig, som A.W.Jones Partnerskab var og er, giver det en fantastisk formue. Den investerer porteføljemanageren så igen i nye partnerskaber.

Jones tabte kun penge i 3 ud af de 34 år, han stod i spidsen for sin hedgefond. Han overgav i 1983 tøjlerne til sin svigersøn Robert L. Burch. A.W.Jones døde i 1989 88 år gammel. Den hedgefond han grundlagde med $100.000 forvalter i dag mere end 1000 milliarder dollars!

En gearet investering

Der kom som altid efter en succes kopier. Op igennem 1960erne begyndte magasiner som Fortune at skrive om hedgefondens resultater. Desværre var ikke alle hedgefond managers alle lige gode, men i gennemsnit var resultatet stadig langt bedre end konventionel aktiehandel.

Det dårlige image som hedgefonde har nogle steder skyldes i første omgang, at nogle nye hedgefonde brød den oprindelige formular, og brugte det samme navn. De begyndte simpelthen at fortage stærkt gearede investeringer i en retning, uden at de var afdækket altså “hedged”.

En gearet investering er en forretning, hvor man låner en del af de penge, man investerer. Eksempelvis har man en forventning om, at FLS aktien vil stige. Så køber man for 1 million selv, og med sikkerhed i disse aktier låner banken en 9 millioner mere til at købe FLS for. Det betaler man naturligvis renter og gebyr for. I det nuværende marked ialt 5% PA.

Stiger FLS aktien så 10% på 4 måneder, får man en brutto avance på en million kroner. Omkostningerne til banken er 150.000 kr, så nettofortjenesten er 850.000 kr med en million investeret. Det lyder jo som en rigtig god forretning. Det er det også, når det går den rigtige vej. Falder aktien derimod 10% er hele millionen væk!

Denne type gearede forretninger som i ovenstående eksempel blev i højere grad forretningsmodellen for de nye hedgefonde der kom til i 70erne og 80erne. Der var stadig virksomheder som A.W.Jones, der var tro mod den oprindelige hedgefond ide, men de mere aggressive fonde, som også kaldte sig hedgefonde, forvirrede begreberne noget.

London hvor Hedgefond ikonen George Soros startede

George Soros

I 1970 kom så den største og mest berømte af alle hedgefond managers på banen. Eksil ungareren George Soros. Han startede sin finansielle karriere i London. Soros er uddannet på det meget anerkendte London School of Economics i slutningen af halvtredserne. Han havde efter endt uddannelse svært ved at finde arbejde, og begyndte som sælger af kontorartikler.

Imidlertid kom han efterhånden igang i den finansielle sektor. George Soros havde således opnået en glimrende stilling som arbitrage handler i USA, da han startede sin egen forretning i 1970.

Soros intellekt er af en kapacitet, der opleves uhyre sjældent. Han har skabt sig en formue på mange milliarder dollars, samtidig med at han har forgyldt sine investorer. Derudover er han en af verdens største filantropper. Han har givet mange hundrede millioner til Ungarn og andre nye demokratier i den tidligere østblok.

Fortællingerne om hans bedrifter er der skrevet mange bøger om. Mest berømt er hans agressive spekulation mod det britiske pund i 1992, der medførte en nedskrivning af pundet, og indbragte deltagerne i Soros Quantum fund en milliard fortjeneste.

Disse klassiske succeshistorier om hedgefonde har desværre givet let adgang for mindre dygtige aktører. Disse er i nogle tilfælde bedre til at sælge sig selv end til at forvalte andres midler. Derfor er der i dag alle størrelser og kvaliteter af hedgefonde at vælge imellem.

Fælles for dem alle er 2-20 honorerings modellen samt en meget resultatorienteret løn til medarbejderne. Her hører lighederne dog op. Hvor nogle fonde holder sig meget tæt på det oprindelige koncept, er den anden yderlighed meget gearede fonde, der i uhyggelig grad ligner hasard.

Sådan finder du den rigtige hedgefond

Hvis man ønsker at placerer en del af sine midler i en hedgefond, er der nogle tegn, man børe være opmærksom på. Navnet hedgefond er nemlig intet sted i verden en beskyttet varebetegnelse. Ligesom skjorter kommer de i alle kvaliteter.

Bemærk at den første hedgefond i historien A.W.Jones aldrig averterede for slet ikke at begynde at tale om egentligt salg. Det samme gør sig gældende for George Soros Quantum Fund. De bedste hedgefonde accepterer kun uopfordrede henvendelser, og er meget kritiske med, hvem der får lov til at investerer.

Den næste ting, du skal være meget opmærksom på, er, hvem der handler med midlerne i fonden. I modsætning til en køb og behold investeringsforening, hvor manageren ikke er altafgørende, er det i en hedgefond helt essentielt. Det er hendes eller hans evner, der næsten alene afgør fondens succes.

Sidst men ikke mindst: Læs meget omhyggeligt forretningsgrundlag for den enkelte hedgefond igennem. Er der tale om en gammeldags hedgefond, der hedger de langsigtede investeringer? Eller er der tale om en fond, som spekulerer i valuta og råvarer? Det sidste behøver der ikke at være noget galt med. Mange af de bedste hedgefonde spekulerer kun i valuta og råvarer, og leverer fantastiske resultater år efter år. Det er bare meget vigtigt, du er opmærksom på, at det gør en stor forskel i risikoprofilen for en sådan hedgefond.

Husk.: “Be carefull out there” citat George Soros.