Vækstaktier

Alene ordet vækstaktier har en så positiv klang, at det vækker tanker om meget store gevinster hos de fleste. Det er da også et faktum, at det typisk er blandt vækstaktierne, man finder de helt store og pludselige stigninger.

Men der er malurt i bægeret. Det er også blandt vækstaktier, man finder de største tab. Skuffer resultaterne, er straffen på børsen hård og direkte i langt højere grad end for andre aktier.

Definition på vækstaktier

Men lad mig definerer begrebet vækstaktie. En vækstaktie er en aktie i en virksomhed, der ikke har nogen indtjening af betydning eller ofte underskud på driften. Til gengæld har virksomheden udviklet et produkt eller en ide, som kan have meget store indtjeningmuligheder i fremtiden.

Sådanne virksomheder finder vi typisk indenfor alternativ energi, biotek og informations teknologi. Kendetegnet for denne type aktier er, at de ikke prisfastsættes efter konventionelle principper som egenkapital og overskud men efter forventningen til fremtidige resultater.

Apple den store succes

Der er mange succes historier indenfor vækstaktier. Den der investerede i Apple Computer i 1996, behøver ikke mere at tænke på privatøkonomien.Apple Macintosh fra 1984, dengang vækstaktien var ny Apple er steget så meget, at den der investerede blot 100.000 kr i 1996, da Steve Jobs kom tilbage, ville have 22 millioner kr. i dag.

Men som sagt er der også malurt i bægeret. Investerede man i biotek virksomheden Neurosearch på samme tidspunkt, ville man have mistet sine penge. Langt de fleste vækstaktier stiger voldsomt, når der er gode nyheder og falder derefter lige så meget eller mere tilbage, såfremt forventningerne ikke indfries.

I fald man har stor indsigt i en branche, har man mulighed for at vurderer det kommercielle grundlag for succes i særdeleshed indenfor biotek. For alle andre uden denne indsigt ligger den bedste mulighed i den tekniske analyse af vækstaktierne, samt et indgående studie af de pressemeddelelser, der kommer fra den respektive virksomhed.

Ikke alle vækstaktier er risikofyldte

Der er naturligvis vækststaktier, der er mindre riskofyldte. Her er der tale om virksomheder, der allerede i større eller mindre grad har bevist deres ide grundlag. Indenfor vindenergi vil det eksempelvis være Vestas og indenfor biotek Genmab. Man skal dog være opmærksom på, at begge aktier bevæger sig meget.

Vækstaktier bør indgå i porteføljen

Selvom man ikke definerer sig selv som risikovillig, bør vækstaktier stadig indgå i ens portefølje med mindst 20 %. Den der er mindre risikovillig, bør vælge vækstaktier som allerede har produkter i handel. Eksempelvis Genmab eller Novo Nordisk. Køb og salg af aktien bør naturligvis følge den generelle markedssituation, som jeg beskriver i min blog og nyhedsbrev.