Jesse Livermore

Den fortælling om Jesse Livermore, der nu følger er så farverig, spændende og følelsesladet, at havde det været en roman, ville forlagsredaktøren, når hun blev præsenteret for den sige: Nej, det er altså for kulørt! Imidlertid er det den skinbarlige virkelighed, der her beskrives fra ende til anden.

Fortællingen om Jesse Lauriston Livermore begynder den 26. juli 1877. Dagen hvor Jesse blev født i Shrewbury, Massachusetts i USA. Hans forældre var fattige og forsøgte at få et levebrød ud af et beskedent husmandssted, der lå på rigtig dårlig og gold jord.

Det er tankevækkende, at Jesse Livermore, som blev det navn, han var kendt under, allerede tyve år senere, altså som tyveårig, ville være særdeles velhavende. På sit højeste var han en af verdens rigeste mænd. Årsagen hertil var en fantastisk begavelse for matematik iblandet en evne til at lære af sine fejltagelser. 

Hertil kommer en i perioder til mani grænsende arbejdsomhed, der sjældent har set sin lige. Summen af dette gjorde ham til, hvad jeg personligt mener, var den største og dygtigste aktiespekulant, verden endnu har set.

Livermore voksede op på en fattig gård

Men lad os gå tilbage til begyndelsen. Allerede da Jesse var en lille dreng, blev han sat til at hjælpe sine forældre på husmandsstedet. Et arbejde han hadede af et godt hjerte. Derimod elskede han matematiktimerne i skolen. Det varede ikke længe før hans viden oversteg landsbylærerens.

Spinkel af bygning og med et svagt helbred, han dog senere ville komme sig fuldstændigt over, egnede han sig slet ikke til et liv som landmand. Han elskede til gengæld bøger og aviserne fra Boston. Dem fik han fra tid til anden mulighed for at læse på det lokale bibliotek. Det at læse aviser og bøger blev en passion, der skulle komme til at følge ham gennem hele livet.

Jesse Livermore lærte hurtigt fra aviserne og bøgerne, at der var helt andre muligheder i denne verden. Bedre muligheder end at tilbringe sit liv bag en plov trukket af en hest over jord, der kun modvilligt gav noget fra sig. Han drømte store drømme.

Det fik ham til i en alder af blot 14 år at forlade sine forældre og det lille husmandssted og drage mod Boston en forårsdag i 1891. Hans mor havde uden farens vidende givet ham nogle få dollars, så hans lomme ikke var helt tom de første dage i den store by.

Det første job hos Payne Webber

Han fik næsten lige efter sin ankomst et job hos vekselererfirmaet Payne Webber som tavle dreng. Et job der gav den beskedne løn af seks dollars om ugen. Det var hans job at skrive kurserne ind på en kæmpe stor tavle for enden af kundelokalet, efterhånden som kurserne på aktierne blev råbt op fra telegrafstrimlen.

Han begyndte hurtigt at bemærke sig ændringerne i kurserne. Ovennævnte store evner for tal parret med en fotografisk hukommelse gjorde at han begyndte at registrere mønstre, der dannedes, før en aktie udviklede sig enten op, ned eller sidelæns.

Unge Jesse erfarede ligeledes, at langt de fleste spekulanter tabte penge, fordi de ikke havde nogen plan og agerede følelsesmæssigt og tilfældigt. I en alder af kun 15 år havde han lagt bunden for de ideer og principper, han ville komme til at følge i hele sin fremtidige karriere.

Livermore lavede sin første aktiehandel sammen med en ven netop på det tidspunkt. Han havde fortalt sin ven, at han fornemmede at kunne se mønstre i aktierne, der gav en idé om den fremtidige udvikling.

Bucket Shop

På daværende tidspunkt i slutningen af det nittende århundrede var begrebet “bucket shop” meget udbredt på især USAs østkyst. Ordet kommer af, at ordrene ikke blev udført, men var et væddemål med “bucket shop” indehaveren om, hvorvidt en aktie ville stige eller falde. 

Det krævede kun ganske beskedne beløb at være med i et sådant væddemål, hvilket tiltrak mange, der ikke havde midler til at handle hos de rigtige vekselerere. Det skal dog for fuldstændighedens skyld siges, at der også blev omsat temmelig store væddemål fra tid til anden.

Jesse og hans ven lavede handelen eller væddemålet sammen i selskabet “Burlington”, da de begge var overbevist om, at aktien ville stige. Det gik som de havde forventet, og han tjente 3,20 dollars. Nu havde han fået blod på tanden.

Han fortsatte med at handle i “bucket shoppen”. Et år senere, da han var blevet 16, tjente han flere penge på aktiespekulation, end han gjorde i sit faste job hos vekselererfirmaet Payne Webber. Da han havde samlet en kapital på 1.000 dollars, en relativt stor sum for 120 år siden, sagde han sit job op for at koncentrere sig om aktiehandel på fuldtid og lidt til.

I løbet af de følgende år tjente Livermore store penge i “bucket shops” i såvel Boston som New York. Selve konceptet bag den type forretning er jo, at indehaveren af forretningen tager den anden side, og da langt de fleste kunder taber på den lange bane, var det ofte en rigtig god forretning.

Det var det ikke, når Jesse Livermore kom på besøg. Han havde efterhånden fået opbygget en betydelig kapital og kunne derfor handle for store beløb. Han havde naturligvis ikke altid ret. Spekulation i aktier er ikke en eksakt videnskab, men i 70% af handlerne tjente han gode penge.

“The Boy Plunger”

Samtidig var konceptet i en “bucket shop”, at når man havde tabt 10%, blev handelen lukket, og pengene var tabt. Det begrænsede Jesses tab, når han havde uret, og det var et koncept, han senere tog videre til de store børser, som New York Stock Exchange. Det er det, vi i dag kalder stop loss.

I en alder af kun 20 år var han blevet temmelig velhavende, men var samtidig løbet ind i den udfordring, at han blev forment adgang til langt de fleste “bucket shops”, da hans besøg typisk førte til store tab for forretningen.

Jesse Livermore, der nu var blevet kendt under navnet “The Boy Plunger” på grund af hans store fortjenester på baisse forretninger, havde nu fået mod på at tage til New York og handle på New York Stock Exchange dels for at komme endnu højere op, dels fordi “bucket shops” nu var lukket land for ham.

Livermore handler i New York

Han tog til New York og åbnede en konto hos et børsmægler firma med et indskud på 2,500 $, noget mindre end de 10.000 $ han havde, da det gik bedst i “bucket shops”. I første omgang tabte han næsten alle sine penge. Han lånte 500 $ af sin børsmægler og rejste vestpå til Chicago og Kansas City, hvor han ikke var kendt blandt indehaverne af “bucket shops”.

Jesse havde ikke mistet sine evner for at tjene penge i den type forretninger. I løbet af kort tid havde han tjent 10.000 $. Vi skal hele tiden huske på at dette foregår omkring år 1900, og det var et meget stort beløb dengang.

Han betalte sin børsmægler lånet på de 500 $ tilbage og begyndte at handle i New York igen. Et af de elementer, der med tiden skulle gøre Jesse Livermore til den største af alle markedsdeltagere, var hans evne til at lære af sine fejl. 

Han havde en notesbog, hvor han nedskrev såvel sine fejl som sine succeser. Det er en metode, jeg selv anvender i dag og kan anbefale alle, der er ambitiøse omkring deres trading.

Han erfarede, at der primært var to årsager til, at han slet ikke tjente så mange penge på den rigtige børs som i “bucket shops”, Den første var, at den kurs, han så på tavlen i en “bucket shop”, var den, han blev afregnet til. På NYSE skulle ordren først ned på gulvet, efter at han havde set kursen på tavlen, og dermed kunne aktien være steget adskillige point, inden handelen blev gennemført. 

Vi har stadig i et vist omfang det problem i dag. Naturligvis i langt mindre grad i og med, at det menneskelige element er formindsket. Det skyldes at det meste af handelen foregår på computere. Der skal dog stadig være en, der vil sælge den mængde, man ønsker at købe til den kurs, der blev handlet til sidst, og det er langt fra altid tilfældet.

Den anden markante fejl, Jesse Livermore begik på dette relativt tidlige tidspunkt i sin karriere, og som han blev opmærksom på gennem notaterne i notesbogen, var, at han solgte for tidligt. Det er den dag i dag en klassisk fejl hos mange spekulanter. 

Fra 1901 og de næste fem år frem tabte og tjente han penge, men det gik langsomt fremad, og hans formue voksede stille og roligt uden at komme i nærheden af den million dollars, der på daværende tidspunkt var hans mål.

Krakket i 1907 og jordskælvet

Det ændrede sig i forbindelse med det store krak i 1907. Det, der satte gang i det bear marked, der førte til krakket, var jordskælvet i San Francisco, der ramte byen om morgenen den 18. april 1906. Jordskælvet, der blev målt til en styrke på 7,8, ødelagde store dele af byen og hele infrastrukturen i den nordlige del af Californien.

Livermore var på ferie i Palm Beach, da han hørte de første nyheder om jordskælvet. De fleste deltagere på aktiemarkederne tillagde det ikke den store betydning, men Livermore styrtede hen til den lokale filial af sit børsmægler firma og indgik nogle store short positioner. Hvad det betyder, og hvordan man handler short, kan du læse meget mere om her https://aktiejensen.dk/shortselling/

Derefter afbrød han øjeblikkeligt sin ferie og tog tilbage til New York, så hurtigt han kunne. Han brugte den pyramide teknik på sine short positioner, som han senere skulle blive berømt for. Det betød, at når positionen udviklede sig gunstigt, tilføjede han halvdelen af den oprindelige position. Når det virkelig udviklede sig i hans retning, kunne han udføre denne operation mange gange.

.

Han havde så meget succes gennem resten af 1906 og frem til krakket i 1907, at han var millionær, før han fyldte 31. Da krakket endelig kom den 24. oktober 1907, lukkede Jesse Livermore alle sine short positioner og tjente 3 millioner dollars på en enkelt dag. En uhyrlig sum på daværende tidspunkt.

Selveste J.P. Morgan, der var den mest indflydelsesrige og magtfulde mand i finansverdenen, ringede og lykønskede Livermore, men bad ham samtidig holde igen med yderligere shortselling, indtil markedet var stabiliseret, da der var en risiko for, at det amerikanske økonomiske system kunne bryde sammen. Jesse Livermore havde virkelig nået toppen. Han var ikke mere “The Boy Plunger”. Han blev nu udelukkende omtalt som “The Great Bear of Wall Street”.

Med sin enorme formue begyndte han virkelig at nyde de goder, verden tilbød særdeles velhavende mennesker. Han havde lige siden sin første succes i “bucket shops” været en skarp “dresser” i det fineste skræddersyede tøj. Det man dengang kaldte en “Dandy”. 

Hans store passion var kønne piger, og han nød mange timer i deres selskab. Herudover anskaffede han sig en yacht, som han døbte “Anita”, der kunne krydse Atlanten og købte adskillige eksklusive biler. Hans gule Rolls Royce forblev dog hans favorit i mange år.

Livermore nød virkelig livet i fulde drag i de følgende år. Den enorme energi, som i perioder kunne virke anormal, hvilket vi vender tilbage til i slutningen af fortællingen, gjorde, at han spredte sine aktiviteter fra aktier til også at handle med råvarer, hvilket allerede dengang var stort i USA ikke mindst i Chicago.

Jesse Livermore lider store tab på bomuld

Det bragte ham i kontakt med bomuldsspekulanten Percy Thomas, der var kendt under navnet “The Cotton King”. Thomas bar fortsat navnet på trods af, at han havde tabt størstedelen af sin formue gennem nogle få, men meget store fejlslagne spekulationer i bomuld og andre råvarer.

Alligevel valgte Jesse af uforklarlige årsager at lytte til ham og dermed bryde sit helt grundlæggende princip, når det kom til aktiespekulation, om aldrig at handle på andres tip. Livermore tabte næsten alle sine millioner på sit samarbejde med Percy Thomas. Samtidig blev han så følelsesmæssigt påvirket af sit store tab, at han foretog desperate og farlige dispositioner i et forsøg på at tjene sine penge tilbage igen.

Det førte til, at han endte i dyb gæld til adskillige kreditorer. Han blev dybt deprimeret. Det skulle komme til at tage ham adskillige år at få sin selvtillid og gejst tilbage igen. Da det så mørkest ud, skyldte han mere end en million dollars væk.

Tiden op til første verdenskrig var tilmed vanskelig, idet markedet stort set bevægede sig sidelæns. I 1915 begyndte et rally, der skulle give Livermore en chance for at komme tilbage igen. Et af de børsmægler firmaer, hvor han havde lagt mange store handler før sit fald fra toppen, gav ham en mulighed for at købe 500 aktier i en virksomhed efter eget valg. Det er det, man kalder en line, men normalt stiller man sikkerhed. 

Han studerede markedet endnu mere omhyggeligt end ellers og valgte endelig “Bethlehem Steel” til kurs 98 og så den hurtigt gå igennem 100. Han købte 500 aktier mere, da aktien ramte 114. Dagen efter ramte den 145, og han solgte den samlede position og fik en profit på 50.000 $. Det gav ham en del af modet og selvtilliden tilbage. Han sluttede året 1915 med 150.000 $ på sin konto.

I 1917 gik USA ind i krigen i Europa, og Jesse Livermore havde genvundet en stor del af sin status på Wall Street. I løbet af 1920’erne blev han endnu mere velhavende, end han havde været før den forfærdelige nedtur, der blev udløst af spekulation i bomuld.

Han udlevede den amerikanske drøm. Han blev gift og købte flere sommer- og vinterresidenser samtidig med, at han styrede sine forretninger fra et særdeles luksuriøst penthouse kontor i hjertet af New York.

I vinteren 1928 startede et meget kraftigt bull marked, som Jesse fik det fulde udbytte af. I sommeren 1929 begyndte han at blive bekymret over den fortsatte voldsomme stigning, der var drevet af flere og flere uerfarne amatører.

Det fik ham til at sælge alle sine aktier, og han begyndte at se efter en vending i trenden. Jesse begyndte at tage små short positioner og udvide dem, den førnævnte pyramide teknik, såfremt de udviklede sig positivt. I modsat fald lukkede han dem straks med et lille tab. Det var en teknik, han havde finpudset siden starten af sin karriere. 

Livermore tjente på krakket i 1929

Da markedet endelig brød fuldstændig ned i oktober 1929, havde Livermore mange store short positioner, som han lukkede og tjente en enorm formue på. Det gjorde ham til en af verdens rigeste mænd. Der var flere, der mente, at han og nogle få andre store spekulanter ligefrem havde fremkaldt krakket, hvilket på ingen måde var rigtigt eller for den sags skyld muligt.

Der havde i månederne inden krakket været mange meget tydelige tegn på, at noget var helt galt. Man så de klassiske tegn, der i vore dage kan spores på computere. Det var, at aktierne eksempelvis skiftede fra stærke hænder, som de store banker og investorer, til uerfarne nye markedsdeltagere, der troede, at aktierne kunne blive ved med at stige.

På trods af at Jesse Livermore opnåede en kolossal rigdom, havde han også mange private og mentale vanskeligheder i lange perioder af sit liv. Vanskelige ægteskaber, skilsmisser og andre alvorlige familieproblemer gjorde ham i perioder dybt deprimeret. Han led flere gange i sit liv af alvorlige depressioner, der ødelagde hans evne til i de perioder at tænke og agere rationelt.

Mange forskere herunder psykologer og psykiatere, der har studeret  Jesse Livermores livsforløb, har draget den konklusion, at han, samtidig med at være en fantastisk begavelse inden for matematik og aktiehandel også var bi-polar, en lidelse man dengang kaldte manio-depressiv.

Nedturen for Jesse Livermore

Gennem 1930’erne tjente Jesse Livermore slet ikke den samme slags penge som i det foregående årti. Det store krak i 1929 havde ført til indførelsen af en lang række regler, der begrænsede mulighederne for at agere så aggressivt, som Livermore tidligere havde gjort.

Hans private problemer og ovennævnte lidelse gjorde, at han tabte penge i et omfang, der førte til, at han var nødt til at erklære sig konkurs i 1934. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at en konkurs i USA er noget andet end en konkurs i Danmark.

I USA er formålet at give den, der anmoder om konkurs en chance for at få luft for sine kreditorer, så han i mange tilfælde kan få rekonstrueret sin forretning og dermed komme tilbage igen til glæde for ikke mindst kreditorerne. Konkurs advokater i USA har da også til opgave at hjælpe med denne opgave.

I slutningen af 1939 besluttede Livermore at skrive en bog om sine handelsmetoder og strategier. Bogen, der fik titlen “How to Trade in Stocks”, blev udgivet i marts 1940. Den blev ikke nogen salgssucces, hovedsageligt fordi meget få interesserede sig for aktiemarkedet ved udgangen af den store depression i trediverne og begyndelsen af anden verdenskrig.

Jesse Livermore, der havde fejret så store triumfer og stadig den dag i dag regnes for en af de allerstørste tradere, endte sit liv meget tragisk. Efter at have indtaget et par drinks i baren på Sherry-Netherland Hotel på Manhattan, gik han ud i garderoben og skød sig. Han døde øjeblikkeligt. Han var på det tidspunkt formodentlig ramt af en dyb depression. Han blev kun 63 år.

Han er mere end 80 år efter sin død et ikon på Wall Street. Der er skrevet adskillige bøger om ham, nogle bedre end andre. Den bedste er efter min opfattelse klassikeren “Reminiscences of a Stock Operator”, der første gang blev udgivet i 1923. 

Bogen, der fortsat er den mest anbefalede blandt nutidens største tradere, er skrevet af forfatteren Edwin Lefevre, der interviewede Liverrmore i mange timer. Den er fiktionaliseret, og Livermore bærer i bogen synonymet Larry Livingstone. Fortællingen ligger dog meget tæt på den virkelige historie og er fuld af fantastiske strategier og inspiration. Du kan læse mere om bogen her https://aktiejensen.dk/boeger-om-aktier/