Uncategorized

Genmab regnskab

Sidste uge sluttede med en stor nedtur for det danske aktiemarked efter en rekord midt på ugen. Det var særligt Genmab, der tog elevatoren ned efter et ellers flot regnskab onsdag. Der var som ventet ingen nyheder i regnskabet efter en lang række af fondsbørsmeddelelser fra selskabet med opjusteringer gennem året.

Medicinsk labatorium
Genmab giver i regnskabet udtryk for konservative forventninger til fremtiden

Til gengæld var der naturligvis stor fokus på Genmabs ledelses forventninger til fremtiden. Traditionen tro var Genmab meget konservative i deres udmelding, hvilket i første omgang blev taget neutralt op af markedet.

Genmab regnskab nedtoner forventninger

Efter at børsanalytikererne havde fået nærlæst regnskabet, kom nedjusteringeringer på stribe fra de store banker og børsmæglere. Med en P/E på over 90 er der selvfølgelig et krav om meget store forventninger til fremtiden.

Genmab har valgt at nedtone disse forventninger, og det bliver aktien naturligvis straffet for. Det er imidlertid min opfattelse, at der er mange spændende produkter i vente fra Genmab udover Darzalex. Jeg fastholder derfor såvel mit kortsigtede mål på  1540 som mit langsigtede mål på 2000.

Medicin over hele verden
Verden venter på Genmab

Efter dansk børslukketid steg de amerikanske aktier meget stærkt, og Dow Jones sluttede i endnu en rekord. Jeg tror, denne uge vil bringe os tilbage i den opadgående trend også i Danmark, der halter lidt efter USA og resten af Europa.

Jeg tror opgangen kommer tilbage

Det der er værd at bemærke i den nuværende situation, er at selskaber der indfrier forventningerne alligevel falder. Det er et tydeligt eksempel på aktiemarkedets psykologi, og helt naturligt efter de store stigninger vi har set ikke mindst i de amerikanske aktier efter Donald Trumps sejr og tiltrædelse.

Samtidig med at jeg mener at opgangen vil fortsætte nogle måneder endnu skal vi være opmærksom på, at alt får en ende. Jeg tror som tidligere nævnt, opgangen vil fortsætte nogle måneder endnu, men i begyndelsen af maj vil opgangen være slut. Så vil vi have nået nogle punkter, hvor forventningerne ikke mere kan indfries. Så bliver det tid til at tage gevinsterne hjem.

Til den tid vil vi også se på mulighederne for at udnytte et fald til at genererer ny indtjening. Meget mere om det i indlæggene i de kommende uger.