Hvad gik galt med Novo aktien?

Det har været en overordentlig dramatisk og begivenhedsrig uge for Novo Nordisk A/S og ikke mindst virksomhedens aktier. Det er dog ikke ligefrem positive begivenheder, der har præget en af de mest dramatiske uger i Novos 101-årige historie. Man må uværgeligt spørge; Hvad er gået galt i Novo?

Det hele startede tirsdag den 29. juli præcis kl. 13.01. Novo Nordisk A/S offentliggjorde en fondsbørsmeddelelse, hvori det blev meddelt, at Novo Nordisk nedjusterede forventningerne til hele 2025. De nye tal angiver, at virksomheden nu forventer en salgsvækst på mellem 8 og 14 procent mod tidligere en forventet vækst på mellem 13 og 21 procent.

Herudover blev forventningerne til driftsmarginen ligeledes sænket. Nu venter Novo en driftsmargin på 10 til 16 procent mod indtil tirsdag en forventning på mellem 16 og 24 procent. Offentliggørelsen sendte øjeblikkelig aktien voldsomt ned med 27%. Aktien rettede sig dog i løbet af dagen således, at faldet endte på 23%.

Den negative udvikling i aktien fortsatte dog i de følgende dage. Inden tirsdagens fald startede, lå Novo aktien i kurs 445. De efterfølgende dage gik det stærkt nedad. Ikke mindst efter at præsident Trump valgte at skrive et brev til Novos afgående CEO Lars Fruergaard Jørgensen. 

Den amerikanske præsident, Donald Trump, meddelte, at han havde sendt et brev til Novo Nordisk og 16 andre medicinalselskaber. Budskabet i brevet er, at selskaberne skal sænke deres priser på medicin solgt i USA. Medicinen skal sælges til “laveste internationale pris”, skriver Donald Trump i brevet.

Lige nu er priserne på mærkevarer i USA op til to-tre gange højere i gennemsnit end de identiske lægemidler andre steder. Denne uacceptable byrde for hårdtarbejdende amerikanske familier stopper med min administration, skriver Trump. Det fik Novo aktien helt ned i 297,70 fredag morgen den 1. august. Efterføgende er det dog gået en smule fremad.

Novo har fortsat en flot indtjening

Inden jeg fortsætter denne artikel, der på flere punkter vil komme til at rejse kritik af nogle af Novos dispositioner gennem tiderne, er det nødvendigt for at mig at understrege følgende: 

Novo Nordisk A/S er fortsat en meget succesfuld virksomhed. Novo tjener styrtende med penge selv efter nedjusteringerne. Novo har ligeledes en lang række overordentlig dygtige og kompetente medarbejdere og forskere samt en meget interessant og spændende pipeline af nye produkter.

Jeg mener på ingen måde, at Novo er en dårlig virksomhed endsige en virksomhed i krise. Jeg vil dog fortsat stærkt fraråde køb af Novo aktier på nuværende tidspunkt. Derimod vil jeg tilskynde til, at man beholder dem, man har tilbage i porteføljen, da man ved et salg nu risikerer at sælge på bunden. 

Efter disse bemærkninger vil jeg tillade mig at begynde på min forklaring på, hvad er gået galt i Novo?. Det er min personlige opfattelse, som jeg er nået frem til efter flere dages intens research og et i forvejen indgående kendskab til virksomheden. Mange vil være uenige med mig i hvert fald i nogle af mine betragtninger og konklusioner, og det er de naturligvis velkomne til. 

Begyndelsen på Novo

Vi vil starte med begyndelsen for at afdække kulturen i Novo, der på mange måder er fantastisk i særdeleshed for medarbejderne. Dette har dog med  tiden udviklet sig til at være en del af Novos nuværende problem.

Da jeg var dreng for mange år siden fyldte sukkersyge, som man kaldte diabetes dengang, rigtig meget i min familie, idet min mor allerede som 32-årig havde fået konstateret diabetes 1. Diabetes type 1 er en autoimmun sygdom, hvor insulinproduktionen i bugspytkirtlen bliver ødelagt. 

Det var og er en uhelbredelig sygdom, men takket være den forskning, ikke mindst Novo Nordisk har udført, kan patienter, der overholder lægernes anvisninger, leve et helt normalt liv og leve med sygdommen meget længe. Der er adskillige eksempler på patienter med diabetes 1, der har levet med sygdommen i mere end 50 år.

Type 2 diabetes er en helt anden type sygdom, der udvikler sig gradvist over tid. Denne type diabetes skyldes, at kroppen ikke reagerer korrekt på insulin eller ikke producerer nok. Den var i min barndom meget sjælden, hvis den overhovedet fandtes på daværende tidspunkt. Jeg hørte aldrig om den.

Sygdommen er en udpræget livsstilssygdom, der skyldes overvægt, usunde spisevaner og fysisk inaktivitet. Samtidig betyder de arvelige gener, at riskoen er forøget, såfremt der tidligere har været diabetes type 2 i familien. For 20 år siden ramte diabetes 2 hovedsagligt mennesker over 60 år, men på grund af de stigende problemer med overvægt ikke mindst i den vestlige verden, rammer den i dag også unge mennesker.

Jeg har i en tidligere version af dette indlæg givet udtryk for, at diabetes 2 er en mindre alvorlig sygdom end diabetes type 1. Det beklager jeg. Flere forskere i diabetes har gjort mig opmærksom på, at fordi diabetes type 2 udvikler sig over lang tid og kan være skjult, kan sygdommen ubehandlet føre til alvorlige komplikationer som hjertesygdom, nyresygdom, øjensygdom, nerveskader og amputationer. Risikoen for disse alvorlige komplikationer er også til stede ved diabetes type 1, men da sygdommen opdages tidligere, optræder de ikke så ofte som ved type 2.

Mange troede, Novo startede insulin i Danmark

Mange danskere troede og nogle tror fortsat, at metoden til at udvinde insulin fra dyr og give det som injektion er opfundet af stifterne af Novo og grundlæggerne af virksomheden brødrene Harald og Thorvald Pedersen. Det er en stor misforståelse.

Før man udviklede metoden til at udvinde og indsprøjte insulin, var diabetes en dødelig sygdom. Metoden blev udviklet af to canadiske forskere, Charles Best og Frederick Banting. Metoden blev bragt til Danmark i 1922 af den danske professor og modtager af Nobelprisen i fysiologi August Krogh sammen med hans hustru, lægen Marie Krogh, der selv led af diabetes. De blev bekendt med muligheden for at udvinde insulin i forbindelse med en konference i Canada, hvor de mødte Charles Best og Frederick Banting.

Tilbage i Danmark gik de i samarbejde med lægen H.C. Hagedorn, der i sin disputats fra 1921 skrev om regulering af blodsukkeret. Hagedorn og August Krogh introducerede i 1922 insulinbehandling i Danmark, og i 1927 grundlagde de Nordisk Insulinlaboratorium. I 1980 udskilte Nordisk Insulinlaboratorium salg, marketing, produktion og markedsorienteret forskning i det børsnoterede selskab Nordisk Gentofte A/S.

Da Hagedorn og August Krogh startede samarbejdet i 1922, ansatte de kort tid efter to medarbejdere smeden og opfinder talentet Harald Pedersen samt dennes bror, der var farmaceut, Thorvald Pedersen. Det var de to brødre, der senere grundlagde Novo som tidligere nævnt.Thorvald Pedersen, der havde et meget socialt sindelag, i dag ville man nok sige socialistisk, kom meget dårligt ud af det med den konservative og en smule arrogante H.C. Hagedorn.

Harald og Thorvald Pedersen starter Novo

Det førte til, at Hagedorn fyrede Thorvald Pedersen, hvorefter hans bror Harald Pedersen opsagde sin stilling i loyalitet med sin bror. De to brødre, der havde udviklet meget af maskineriet til at fremstille insulin, fik mod på at starte for sig selv, hvilket de gjorde i 1924. Det lykkedes brødrene at fremstille et flydende insulinprodukt, som de kaldte Insulin Novo. Samtidig fik opfinder talentet Harald Pedersen ideen til en speciel injektionssprøjte, der sikrede patienter mere præcise doseringer.

Nu startede en meget intensiv konkurrence mellem de to virksomheder Novo og Nordisk Insulinlaboratorium. Det var særdeles positivt for produktudviklingen, der i begge virksomheder ansporedes af konkurrencen for ikke ligefrem at sige fjendtligheden imellem især Hagedorn og Thorvald og Harald Pedersen.

Stor Forskel på kulturen i de to virksomheder

Samtidig udviklede de to virksomheder meget forskellige kulturer. August Krogh havde i forbindelse med aftalen med canadierne om at kunne udvikle insulin forpligtiget sig til at grundlægge en fond således, at størstedelen af overskuddet gik til forskning. Det forhindrede dog ikke, at Hagedorn forblev en klassisk kapitalist, der ønskede at tjene penge til sig selv, mens brødrene i Novo havde et meget imødekommende menneskesyn, hvor de tog store sociale hensyn og allerede fra begyndelsen gjorde meget for medarbejderne.

De drev i Novo, mange tiår før det blev et populært og kendt begreb, en virksomhed med meget høj “social responsibility”. Det var en virksomhed, medarbejderne elskede og var og er meget loyale overfor, hvis man ser bort fra ganske få undtagelser helt i toppen som eksempelvis den meget dygtige Kåre Schultz, der forlod Novo i vrede, men det var mange år senere.

Hagedorn døde i 1971, men kampen mellem de to virksomheder fortsatte dog nu i mindre grad drevet af personligt uvenskab. Det var ikke mindst den konkurrence, der gjorde virksomhederne førende på et tidspunkt, hvor de i modsætning til den almindelige danskers opfattelse var to små virksomeder sammenlignet med de store spillere på markedet som amerikanske Eli Lilly og franske Sanofi.

Sammenlægningen af Nordisk Gentofte A/S og Novo

Som nævnt skabte Nordisk Insulinlaboratorium i 1980 Nordisk Gentofte A/S. Umiddelbart en god idé, men den skulle komme til at tvinge Nordisk Gentofte A/S til at fusionere med Novo eller måske rettere blive overtaget.

Nordisk Gentofte A/S begyndte nemlig i 1980’erne ligesom Novo at udvikle andre produkter, der ikke havde noget med insulin at gøre. Det, der blev katastrofalt for virksomheden, var deres medicin til afhjælpning af blødersygdomme herunder blod til transfusioner. Da Aids ramte verden i begyndelsen af firserne, førte manglende screening af blod fra donorer hos Nordisk Gentofte A/S til, at enkelte patienter, der blev behandlet med produkter fra Nordisk Gentofte A/S, udviklede Aids. 

Det var naturligvis helt uacceptabelt og skabte sagsanlæg, der bragte virksomheden på randen af konkurs. Det gjorde, at Novo fik Nordisk Gentofte A/S serveret på et sølvfad i 1989. Dermed blev Novo til Novo Nordisk. Kort tid efter sammenlægningen blev Novo Nordisk splittet op i to selskaber Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S.

Novo Nordisk voksede derefter fra at være en relativt lille medicinalvirksomhed målt efter international målestok til at blive den mest værdifulde virksomhed i Europa. Senest har udviklingen af lægemidler mod fedme som Wegovy og Ozempic sendt virksomheden opad, inden nedturen begyndte sidste sommer.

Hvad er gået galt i Novo?

Hvad er det så, der er gået galt? Svaret vil naturligvis afhænge af, hvem du spørger, og nogle vil sågar påstå, at der intet er galt. Virkeligheden er dog, at mange danskere, der ikke nødvendigvis er velhavere, har tabt mange millioner. En af mine venner, der er automobilforhandler, oplyser mig om, at forhandlerne aldrig nogensinde tidligere har oplevet så mange afbestillinger af nye biler.

Det, der efter min mening er gået galt, er, at Novoaktien kom alt alt for højt op, Det skete på trods af, at vi var mange, der sagde som den lille dreng i Kejserens Nye Klæder: “Han har jo intet tøj på”. Novo aktien er siden år 2000 steget med eksplosiv hast kun afbrudt af et mindre bump på vejen i 2016. 

Novo blev på daværende tidspunkt sagsøgt og anklaget for en del alvorlige sager i USA om karteldannelse, ulovlig markedsføring, manipulation af aktiekursen og vildledning af investorer. Sagerne blev i et vist omfang nedtonet i Danmark og resten af Europa.Det ændrede dog ikke på at Novo tabte en del af sagerne og måtte indgå kostbare forlig i andre. Det er et kedeligt eksempel på: Hvad er gået galt i Novo?

Men efterfølgende kom introduktionen af Wegovy og Ozempic, og sagerne blev mere eller mindre glemt. Derefter fortsatte kursen himmelflugten og endte i 1.005 den 28. juni 2024. Siden er aktien faldet med 70%. 

Uanset hvor godt det går i en virksomhed, skal den værdisættes allerhelst efter den aktuelle indtjening, hertil kan man eventuelt indregne en realistisk forventning til fremtiden. Selv Novos fantastiske flotte indtjening taget i betragtning var kursen alt for høj. Man betalte alt for meget for hver krones indtjening.

Problemer med at indfri de tårnhøje forventninger

Siden er der kommet alvorlige problemer med at indfri forventningerne til indtjeningen på Wegovy og Ozempic. Dels kunne Novo ikke producere nok til at efterkomme efterspørgslen i USA, hvilket gav plads til kopiproducenter, dels er konkurrencen fra Eli Lilly meget stor. Med Trump som præsident er det ikke let at være en udenlandsk virksomhed, der konkurrerer med en amerikansk.

Sidst men efter min opfattelse bestemt ikke mindst er Novos “social responsibility” kultur blevet drevet alt for vidt. Jeg har stor respekt for, at en virksomhed behandler sine medarbejdere så godt som muligt, men det er trods alt for aktionærernes penge, så tingene skal også hænge sammen. Det er noget af svaret på: Hvad er gået galt i Novo? Betragter man eksempelvis antallet af medarbejdere, har Novo Nordisk 77.000 ansatte, mens Eli Lilly har 45.000 ansatte. De har vel at mærke de samme markedsandele, måske har Eli Lilly en streg mere end Novo.

Valget af den nye topleder er jeg og mange andre analytikere og investorer heller ikke enige i. Valget er faldet på den iransk fødte østrigske erhvervsmand Maziar Mike Doustar, der har været i Novo i 33 år og senest med stor succes har været koncerndirektør med ansvar for Novos internationale salg uden for USA. Maziar Mike Doustar er 55 år gammel.

Jeg har researchet Maziar Mike Doustars baggrund og har intet at udsætte på ham. Han virker særdeles kompetent og har skabt nogle fine resultater. Der hvor jeg og med mig mange aktiehandlere, som jeg har talt med i London og USA, ser et problem, er, at han med 33 år i virksomheden må have virksomhedens kultur dybt i blodet. 

Der er et akut behov for en kulturændring

Der er efter min opfattelse behov for en kulturændring i Novo, og desværre er der behov for en voldsom reducering af såvel antallet af medarbejdere som omkostningerne. Dette strider i den grad mod Novos kultur, som jeg indgående har beskrevet tidligere i nærværende indlæg. Det er dog en del af svaret på: Hvad er gået galt i Novo?

Derfor mener jeg, at Novo burde have fundet den helt store pung frem og valgt en internationalt anerkendt topleder udefra, som har dokumenterede resultater i bagagen. Jeg mener også, at en ny leder bør være yngre end 55 år. En kvinde midt i fyrrerne med de ovennævnte anerkendte kvalifikationer, den nødvendige erfaring og flotte tidligere resultater ville efter min opfattelse have været det rigtige valg. Det ville naturligvis have været langt mere kostbart end den løsning, Novo har valgt, men hver en krone værd.

Mange vil nok spørge, hvorfor jeg vil foretrække en kvindelig leder til Novo Nordisk? Det vil jeg gerne afslutningsvis uddybe. Jeg mener, at det er et relevant og fornuftigt spørgsmål. Jeg har i mine mere end fyrretyve år i erhvervslivet arbejdet under og i de sidste mange år sammen med såvel mandlige som kvindelige ledere. Begge har i langt de fleste tilfælde været særdeles kompetente, inspirerende, og ikke mindst har de leveret meget flotte resultater.

Det forholder sig dermed ikke sådan, at jeg mener, at kvinder er bedre ledere end mænd. Jeg mener dog, at det er et problem, at vi i dansk erhvervsliv og i særdeleshed i de største virksomheder i Danmark har en meget stærk underrepræsentation af kvindelige ledere i den absolutte top. I udlandet, hvor jeg har tilbragt meget af mit arbejdsliv, forholder det sig ikke sådan, der er fordelingen ligelig.

Novo burde have valgt en kvinde udefra

Så den første begrundelse, jeg vil nævne som argument for, at Novo skulle have valgt en kvinde som ny CEO, er den positive opmærksomhed, det ville have skabt i Danmark samt ikke mindst i USA. Som bekendt er det her Novo i øjeblikket har de største udfordringer. I USA står kvinder meget stærkt, og der er stor sympati for kvindelige topledere.. Det bedste eksempel er Mary Barra, der er CEO for General Motors. GM er en af verdens allerstørste virksomheder og bilproducenter, der tidligere har været kendt som en meget mandsdomineret og konservativ virksomhed.

Det har Mary Barra ændret fuldstændigt på. Hun er måske den mest respekterede topchef i bilindustrien. I den periode hun har været i spidsen for GM, er kulturen blevet radikalt ændret, og der er skabt meget store forandringer. Satsningen på elektrificering, der lå helt stille før Mary Barra kom til, er et glimrende eksempel.

Det er efter min og mange internationale kapitalforvalteres opfattelse netop den type af mod på at ændre kulturen i en virksomhed voldsomt, således som Mary Barra har gjort, Novo har rigtig meget brug for lige nu. Så det var den anden begrundelse.

Følg udviklingen i Novo Nordisk i nyhedsbrevet

I nyhedsbrevet har jeg løbende beskrevet min bekymring ovar udviklingen i Novo aktien. Jeg vil naturligvis fortsætte med at følge udviklingen i Novoaktien tæt.

Dette indlæg er blevet opdateret den 18. august 2025.