Selskaber

Unibrew stiger svagt efter flot regnskab

Jeg har i flere indlæg og artikler omtalt den problemstilling, der ligger i, at en aktie kan være for dyr, på trods af at virksomheden leverer nogle fantastiske resultater, der faktisk overstiger investorernes forventninger. Jeg har ligeledes i mit indlæg om aktieåret 2019 nævnt, at det er denne problemstiling, der vil sende aktierne ned i løbet af foråret.

Problemstillingen med aktier der har en for høj værdiansættelse i forhold til indtjeningen, vil sende de globale aktieindeks ned, fordi den gælder en meget stor del af aktierne på verdensmarkedet.

Unibrew er et eksempel

Vi har i dag et meget konkret og præcist eksempel på udfordringen. Det drejer sig om den danske bryggeri virksomhed Royal Unibrew A/S. Unibrew kom med et fantastisk regnskab onsdag aften. Regnskabet overgik alle prognoser.

Ledelsens forventningerne til resultatet for indeværende år er samtidig højere, end selv de mest optimistiske analytikere havde troet. Således forventer Royal Unibrew A/S en omsætning i intervallet 7400 til 7650 millioner kroner i 2019. Det vil så aflede et driftsresultat på mellem 1340 og 1465 millioner kroner.

Som om det ikke burde være nok til at starte en kursfest i Royal Unibrew aktien, forgylder bryggeriet sine aktionærer med et aktietilbagekøbs program på 400 millioner. Sidst men ikke mindst foreslår virksomheden et aktieudbytte på 10,80 kroner per aktie.

Det medførte da også en raketagtig kursstigning for Unibrew lige fra børsens åbning torsdag morgen. Efter få minutters handel var aktien steget med hele 7 procent. Men så havde de engelske og amerikanske børsmæglere efterhånden fået nærlæst Royal Unibrews regnskab til morgenkaffen.

Royal Unibrew A/S fremlægger regnskab

Jefferies mener aktien er dyr

Den amerikanske investeringsbank Jefferies kom efter at have  regnet på tallene med en udmelding om, at Unibrew aktien på trods af de flotte resultater er for dyr. Det forholder sig nemlig sådan at med en kurs på 538, der var tordagens højeste for aktien, er price/earnings oppe på over 24. Efter Jefferies analytikeres opfattelse burde price/earnings snarere ligge omkring 21, hvor sammenlignelige bryggerier handles.

Udmeldingen, der samtidig fastslog at Jefferies fastholder karakteren “underperform”, sendte øjeblikkelig Royal Unibrew nedad. Aktien sluttede på beskedne 510, men dog højere end ved dagens begyndelse.

Et forløb som beskrevet i det ovenstående kan for mange virke urimeligt og uretfærdigt. Ikke mindst for dem der har investeret i Royal Unibrew i forventning om, at et regnskab, der oversteg prognoserne, ville blive belønnet af aktiemarkedet. Det blev det jo så også, men glæden varede kort.

Det, man skal være opmærksom på i denne forbindelse, er typen af virksomhed, der er tale om. Royal Unibrew er jo ikke en vækstaktie. Uanset hvor godt virksomhedens ledelse performer, er det ikke muligt at lancerer et produkt, der revolutionerer markedet for øl.

Omkostningerne følger med

I modsætning til en medicinal virksomhed eller en IT virksomhed er en bryggerivirksomhed en konventionel virksomhed, der kun i begrænset omfang kan vækste i markedet. Dette gælder også. når det går rigtig godt. Set i det lys er det endnu mere imponerende, at Unibrew har leveret så flot et resultat, som tilfældet er.

En af årsagerne til denne begrænsning i muligheden for vækst er, at omkostningerne følger med op. Det betyder i praksis, at prisen på råvarer og produktionsomkostninger stiger proportionalt med mængden af drikkevarer, der produceres. Naturlig er der så nogle vækstfordele på markedsførringsomkostningerne.

Jeg mener stadig, at Royal Unibrew A/S er en særdeles veldrevet og succesrig virksomhed. De engelske og amerikanske børsmægleres dom er efter min opfattelse for hård. Har du Unibrew aktien i din portefølje, bør du beholde den. Derimod bør nye investorer ikke købe ind i Danmarks næststørste bryggeri lige nu.

Ikke mindst fordi foråret er lige om hjørnet. Trofaste læsere vil erindre, at med forårets komme mener jeg, at opgangen på aktiemarkederne er slut. Endnu er det stadig vinter, men følg med her på siden. Så snart de første advarselstegn viser sig, vil du få det at vide.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *