Selskaber

Novo Nordisk Regnskab

Novo Nordisk afleverede i dag onsdag regnskab for først kvartal. Regnskabet overskred alle forventninger. Omsætningen blev på 28,5 milliarder mod forventet 27,7. 

Nettooverskudet landede på 10,2 milliarder, og analytikernes forventning var 9 milliarder. Regnskabet blev naturligvis overordentlig positivt modtaget. Aktien steg i løbet af formiddagen godt 7 %. Selvom Novo aktien er faldet lidt tilbage, ligger den her over middag på 282.

Novo Nordisk insulin
Novo Nordisk insulin

Novo Nordisk har som omtalt i tidligere indlæg været igennem et turbulent 2016, der har sendt aktien på en voldsom rutsjetur med et fald på over 40% eller mere end 200 milliarder.

Novo Nordisk aktien retter sig

I løbet af foråret har aktien rettet sig og dannet en bundformation. Som tidligere omtalt ville et brud af 260 udløse et købssignal. Dette gennembrud kom torsdag i sidste uge. Man kan roligt sige, at købssignalet er blevet honoreret!

Mere fundamentalistisk kan man udtrykke det sådan: Ulykkerne, der haglede ned over Novo Nordisk siden sommeren 2016, blev indregnet i aktiens pris med en overdreven effekt, som man desværre så ofte oplever.

Virksomheden har, som regnskabet for første kvartal tydeligt viser, en særdeles solid indtjening, og hvad der er endnu vigtigere i den grad styr på omkostningsiden, således at indtjeningen forplanter sig solidt til bundlinien.

Stadig problemer i USA

Problemerne i USA er naturligvis ikke forsvundet. Det drejer sig blandt andet om et sagsanlæg fra flere investorer vedrørende vildledning. Hertil kommer Trump administrationens kraftige, men også rimelige, angreb på de meget høje medicinpriser.

Men regnskabet sætter dem i det rette perspektiv. Novo Nordisk står fortsat overfor store problemer på det amerikanske marked, men det betyder ikke at de ikke kan tjene penge. Rigtig mange penge.

Køb Novo aktien men vent!

Jeg vil ikke tilråde, man farer ud og investerer hele formuen i Novo aktier i eftermiddag, men når regnskabet er blevet fordøjet af analytikere og markeds iagttagere, er det tid til at købe forsigtigt op. Vi må nok forvente en mindre modreaktion på kursen de kommende dage. Det giver også et godt niveau at komme ind på.

Første mål på vejen op er 320. Den kortsigtede investor eller spekulant vil lægge en salgorder ind på denne kurs i forbindelse med købet. Den langsigtede investor beholder aktien, men sikre sig et stop loss på 320 når og hvis dette punkt brydes i opadgående retning.

2 thoughts on “Novo Nordisk Regnskab

Lukket for kommentarer.