Inflationen og rentestigningens betydning

Efter at markedsdeltagerne, finansreportere og økonomer i over to år har haft fokus på covid-19 kom invasionen i Ukraine. Herefter har de finansielle markeder fået en ny udfordring, der kan blive temmelig alvorlig. De seneste måneders nøgletal fra såvel USA som Europa indikerer, at inflationen er kraftigt stigende.

Der er naturligvis stadig opmærksomhed på Ruslands frygtelige angreb på Ukraine og frygt for, hvordan situation i værste fald kan udvikle sig. På det menneskelige plan er jeg sikker på, at selv de mest kyniske finansfolk har en dyb medfølelse med det ukrainske folk.

Det ændrer dog ikke på, at når vi tænder skærmene, er det inflationen, der styrer begivenhedernes gang for indeværende. De seneste inflationstal fra USA, der omhandler marts måned, viste en inflation på 8,5%, hvilket var en streg over markedets i forvejen høje forventninger.

Hvorfor er jeg så bekymret for inflationen ?

Nogle vil måske spørge, hvorfor vi er mange, der er så bekymrede for inflationen. En del økonomer og embedsmænd hævder, at det blot er et forbigående fænomen. De mener, at inflationen udelukkende er forårsaget af den meget kraftige stigning i olieprisen, der naturligt har smittet af på prisen på anden energi som naturgas og solenergi.

Jeg kan i sagens natur ikke svare for alle. Årsagen til, at undertegnede er så bekymret for udviklingen, er, at såfremt inflationen ikke falder, og dermed ikke er et forbigående fænomen, kan det få meget alvorlige konsekvenser for alle borgere høj som lav. Det vil ikke kun berøre os, der professionelt beskæftiger os med kapitalforvaltning, og som Mogens Lykketoft i sin tid omtalte som “hysteriske kællinger”.

Det er naturligvis i første omgang og i højeste grad, de der har gæld, som en kraftig rentestigning vil påvirke negativt. Det gælder dog ikke nødvendigvis alle. Har man realkreditlån i sin bolig eller i en investeringsejendom og vel at mærke den rigtige type realkreditlån, kan man faktisk tjene rigtig mange penge på en voldsom rentestigning. Efterfølgende udnytter man så det rentefald, der før eller siden vil komme. Det vender vi tilbage til i nedenstående.

Gæld er ikke nødvendigvis dårligt

Det er meget sjældent, at jeg ser andet TV end de nyheder, der kører hele dagen på min skærm fra CNBC. Jeg kan dog ikke undgå at bemærke, at der er kommet en del “populær videnskabelige” programmer, der omhandler befolkningens gældsætning. Det kan måske forlede nogen til at tro, at gæld under enhver form er farligt, og under alle omstændigheder er negativt.

Det er en meget forkert og simplificeret fremstilling. Man skal naturligvis ikke låne til forbrug og slet ikke til urimeligt høje renter. Driver man derimod en virksomhed, kan det i mange tilfælde være den rigtige beslutning at stifte gæld, hvad langt de fleste virksomheder da også gør heriblandt de største børsnoterede virksomheder i verden.

Tillad mig at komme med en meget forenklet fremstilling af årsagen til denne komplekse økonomiske problemstilling: Dersom virksomheden kan skabe et nettoafkast af driften, der er større end renten på gælden, er det en god forretning. Det forudsætter naturligvis, at virksomheden ingen problemer har eller kan få med at servicere gælden. Hermed mener jeg, at virksomheden naturligvis skal være i stand til at betale renter og afdrag i hele lånets løbetid.

Hvorfor er stigende renter gift for aktierne?

En stigende rente stiller, når man betragter ovenstående model, et voksende krav til netto afkastet, for at det fortsat er en god forretning med gældsætningen. Her indtræder så den problemstilling, at det ikke er let at øge netto afkastet. Under forudsætning af at virksomheden er veldrevet, vil den allerede være fuldt optimeret. 

Samtidig er det ikke nødvendigvis muligt for virksomheden at reducere eller helt afvikle gælden, idet den eksempelvis kan være investeret i produktionsudstyr, skibe eller flyvemaskiner alt efter, hvilken branche der er tale om. Det er en af flere årsager til, at aktierne generelt falder, når renten stiger.

En anden negativ indvirkning stigende renter har på aktiemarkedet er, at alle dygtige kapitalforvaltere konstant foretager en vurdering af forholdet mellem risiko og afkast. Når renten på et 30 årigt realkreditlån er på 0,5%, samtidig med at aktiemarkedet igennem de sidste 30 år har givet et gennemsnitligt årligt afkast på 8%, er valget ikke så svært. 

Når man ser bort fra enkelte danske pensionskasser, vil en hvilken som helt ansvarlig kapitalforvalter vælge en meget stor overvægt af aktier. Det er nemlig en stor misforståelse, at en investering i obligationer altid er mere sikker end en anbringelse i aktier. 

Det gælder nemlig kun, såfremt man kan holde positionen i obligationer til de udløber. Selv i det tilfælde er der en risiko i forhold til varighed. Stiger renten og inflationen, og har pensionskassen eksempelvis obligationer med en kuponrente på 3%, vil de tabe mange penge. Årsagen er, at afkastet på obligationerne vil være lavere end inflationen. Et skift til en højere kuponrente vil påføre obligations investoren et voldsomt kurstab.

Høje renter gør obligationer attraktive

Tillad mig efter dette sidespring at vende tilbage til den skadevirkning en stigende rente ydermere har på aktiekurserne. Stiger renten til bare 8%, vil de fleste pensionskasser, samt de store hedgefonde overvægte obligationer, guld samt andre råvarer. En rente på 8% er ikke urealistisk, medmindre der kommer styr på inflationen. Det betyder naturligvis, at kapitalforvalterne vil sælge ud af deres aktier, hvilket vil sende kurserne nedad.

Konklusionen for indeværende er, at man skal sikre sine aktiepositioner bedst muligt. Det er der en lang række værktøjer til. Heraf er de mest enkle stop loss og trailing stop loss, som man kan læse mere om i følgende artikler: https://aktiejensen.dk/stop-loss/ samt https://aktiejensen.dk/?s=trailing+stop+loss. 

Den mere avancerede trader vil gennem sin børsmægler have mere sofistikerede værktøjer til beskyttelse også kaldet hedging til rådighed. Det kunne eksempelvis være futures og optioner. Ønsker du, at følge det udfordrende aktiemarked tæt, kan jeg tilbyde et gratis prøveabonnement i en måned med masser af aktieanbefalinger. 

Boligejerne kan tjene på de høje renter

Jeg nævnte i ovenstående, at jeg ville vende tilbage til, hvordan inflationen og den stigende rente kan udnyttes af boligejerne. Det kræver, at man har finansieret sin ejendom med fastforrentede realkreditlån. Det forholder sig nemlig sådan, at når markedsrenten stiger, falder kursen på obligationerne. Det kan gå stærkt og være meget voldsomt.

Årsagen hertil er meget indlysende. Hvis den 30 årige markedsrente er 1%, vil en obligation med en kuponrente ( den pålydende rente ) på 1% ligge lige under kurs 100. Stiger renten til 2%, bliver obligationen mindre værd. Det skyldes, at man nu kan købe en obligation med en kuponrente på 2% til en kurs lige under 100.

Den korrektionsfaktor, som kursen vil ændre sig med, når renten stiger, kaldes varigheden. Kender man fondskoden på sin obligation, kan man slå obligationen op på Københavns Fondsbørs hjemmeside. I tilfælde af at man ikke kender fondskoden, kan den typisk findes på kreditforeningens hjemmeside. På Københavns Fondsbørs hjemmeside kan man se varigheden. I praksis vil obligationen dog falde noget mindre end den varighed ( det antal kurspoint ), man kan læse på fondsbørsens hjemmesiden. 

Det skyldes, at markedskræfterne også her spiller ind. Som en tommelfingerregel kan man i praksis regne med, at på et fastforrentet lån med afdrag vil kursen på obligationen ændre sig mellem 7 og 9 kurspoint, for hver 1% renten stiger. Det betyder, at stiger markedsrenten fra 1% til 5% kan kursen falde med op til 36 kurspoint. Det indebærer, at på et lån på 3 millioner kroner, vil man kunne tjene 1.080.000 kr.!

Læs her hvordan du udnytter inflationen

Jeg vil i det følgende beskrive metoden og forløbet i detaljer. For anskuelighedens skyld vil jeg tage udgangspunkt i ovenstående eksempel. Det første, man skal være opmærksom på, er, at ramme det rigtige tidpunkt, nemlig når renten topper. Det kan være meget vanskeligt, men man skal så tæt på som muligt. Det er vigtigt for at få det bedst mulige udbytte af transaktionen.

De af læserne, der har erfaring med analyse, vil naturligvis ikke have nogen udfordringer i den forbindelse. Det gælder, uanset om man anvender fundamental analyse og/eller teknisk analyse af obligationsmarkedet, For dem der er helt uerfarne, er det en vanskeligere problemstilling. For mange vil det være naturligt at søge rådgivning hos sin bank eller kreditforening.

Det kan, i fald visse forudsætninger er opfyldt, også være en udmærket løsning. Udfordringen er, at bankrådgivere skal dække et meget stort område fra forbrugslån over bilfinansiering, pension, opsparing, investering og i dette tilfælde boligfinansiering. Med al respekt for bankrådgiverne i de respektive banker er det urealistisk, at selv en meget flittig og begavet medarbejder kan være specialist på alle områder. 

Anderledes forholder det sig, såfremt man taler direkte med sin realkreditforening. Her er rådgiverne specialister på området. Der er også banker, der udspringer af realkredit som eksempelvis Nykredit Bank. Her vil man ligeledes være i gode hænder.

Uafhængige rådgivere

Er man i tvivl om, man får den rette rådgivning, findes der også uafhængige rådgivere, der udelukkende har fokus på kundens interesser. Det kan være en dygtig revisor eller advokat. Sidst men ikke mindst findes der også uafhængige rådgivere med speciale i finansiering. 

De kommer i alle størrelser og kvaliteter. Personligt vil jeg anbefale Finanshuset I Fredensborg A/S. Jeg har ikke selv lavet forretninger med dem, men altid hørt dem virkeligt godt omtalt. De har ligeledes et meget fint renomme på internettet.

Når man har fundet det rette tidspunkt at foretage konverteringen på, foretager man en indfrielse af det nuværende lån, hvor kursen vil være langt under 100 ( pari ). Det foregår i praksis ved, at man køber obligationerne og leverer dem tilbage til kreditforeningen. Man skal ikke selv foretage sig noget i den forbindelse, idet det er en opgave pengeinstituttet løser. 

Vi bliver ved eksemplet i ovenstående, hvor det oprindelige lån var på 3 millioner kr. Nu har vi indfriet til 1.920.000 kr. ( 3 millioner kr. – 1.080.000 kr. ). Næste step er så at refinansiere de 1.920.000 kr. Det kan gøres på flere måder. Man kan vælge et rentetilpasningslån eller et fastforrentet lån med en meget kortere løbetid eksempelvis 10 år.

Valg af det nye lån

Hvilken løsning man bør vælge afhænger af, hvordan rentekurven ser ud på det pågældende tidspunkt. Normalt vil rentekurven være stærkt stigende. Det betyder, at renten på et 10 årigt realkreditlån er meget lavere end på et 30 årigt. Det er i den situation vigtigt at vælge et lån, der ligger meget tæt på kurs 100. I modsat fald risikerer man, at påføre sig et voldsomt kurstab, når renten falder igen. Det skyldes at obligationerne stiger, når renten falder.

Dersom rentekurven flader ud, som vi ser det i øjeblikket, er der ikke den samme forskel på den korte rente og den lange rente. I en sådan situation ville jeg vælge et rentetilpasningslån med rentegaranti. Det betyder, at der er et loft over, hvor meget renten kan stige ved tilpasning næste gang.

Det næste trin i processen er, at vi væbner os med tålmodighed, og venter på at renten falder igen. Afhængigt af hvor god du eller din rådgiver har været til at ramme det rigtige tidspunkt, vil der gå fra nogle måneder og op til tre år, før det er på tide at gå tilbage til et 30 årigt lån. 

I bedste fald vil man kunne optage lånet til en rente tæt på den kuponrente, man havde på det oprindelige obligationslån. Nu skylder man blot 1.080.000 kr. mindre i sin ejendom. Det er vel at mærke ikke papir penge, men midler man til enhver tid vil kunne realisere. Hertil kommer, at man nu har en månedlig ydelse, der kun er 2/3 af den oprindelige.

Det er særdeles vigtigt for mig, at gøre udtrykkeligt opmærksom på at aktiejensen.dk og Peter H. Jensen ikke modtager nogen form for provision eller anden ydelse, fra de virksomheder jeg anbefaler i ovenstående.