Oliens betydning for økonomien

Jeg omtaler ofte i mine Nyhedsbreve og i indlæg her på siden sammenhængen mellem olie og økonomi. Prisen på olie har en voldsom betydning for verdensøkonomien, internationale politiske konflikter og for aktiemarkederne verden over.

Den primære årsag til, at man som investor i aktier bør have stor opmærksomhed på udviklingen i olieprisen, er at utallige historiske undersøgelser har påvist, at der er en direkte sammenhæng mellem stigninger i olieprisen og stigninger i inflation og rente. En stigende rente vil generelt og som oftest have en negativ indflydelse på aktiekurserne.

På den baggrund finder jeg det på sin plads at uddybe, hvorfor olie siden midten af 1800 tallet har fået større og større betydning. Det er endda på trods af, at der har været gjort og bliver gjort utallige forsøg på at dæmpe denne betydning.

Der har i næsten hundrede år været arbejdet på højt intellektuelt og økonomisk niveau for at gøre samfundet uafhængigt af olien. Det skyldtes i begyndelsen hovedsageligt økonomiske og politiske hensyn. I de sidste 20 år er vi også blevet særdeles opmærksomme på nødvendigheden af at begrænse de skader, som fossile brændstoffer forårsager på vor klode.

Helt tilbage i 1930’erne eksperimenterede den legendariske milliardær, opfinder og forretningsmand Howard Hughes med udviklingen af en dampdrevet bil. Ideen blev opgivet, da bilen viste sig alt for farlig ved en kollision. Samtidig ville køretøjet blive vanvittigt tungt. 

Elbilen har fået stor succes

Mange år senere er der kommet mere realistiske alternativer på markedet, hvoraf elbilen er kommet fantastisk langt. Den blev der dog også grint af i starten.  Da den første moderne danske elbil Hope Whisper skulle præsenteres for den samlede verdenspresse og den danske statsminister i forbindelsen med seksdagesløbet i Forum, kørte bilen af banen med et brag. 

Siden har ikke mindst Tesla fået en fantastisk succes, og i dag producerer alle store bilfabrikker elbiler eller i det mindste hybridbiler. Der er dog også mange andre interessante muligheder, som jeg vil vende tilbage til i nedenstående.

Historien om olien

Men inden da skal vi lige tilbage til historien om olien, og hvorfor der er så stor sammenhæng mellem olie og økonomi. Olie har været kendt i mere end 4000 år, men ikke i den destillerede form vi kender den i vore dage. Den første, der fandt råolie i moderne tid, var den engelske kemiker James Young. Det gjorde han tro det eller ej i Derbyshire i England. 

Som kemiker var han i stand til at destillere det rå produkt og udvinde en slags petroleum, der kunne bruges til petroleums lamper, som de fleste har stiftet bekendtskab med. Det blev hurtigt populært i hele den vestlige verden. Snart efter fulgte petroleumsovne til opvarmning. Langt op i halvfjerdserne var det en almindelig kilde til opvarmning i mange boliger i de mindre eksklusive dele af København og andre byer.

I industrien var kul et meget vigtigt alternativ til olie. Kullet blev dog op gennem den sidste del af det tyvende århundrede mere og mere udfaset. Det skyldtes primært to forhold. Udvindingen af kul i miner medførte mange arbejdsulykker, hvor flere havde dødelig udgang og samtidig forurenede kul endnu mere end olie, så selv om det var et billigere alternativ forsvandt det i større og større grad som energikilde.

Hvordan gik det atomkraft?

Flere læsere undrer sig måske over. at jeg ikke bruger mere spalteplads på atomkraft. Det skyldes at atomkraft er på vej ud og har sin fremtid bag sig. Det gælder også i de lande som eksempelvis Frankrig, der ellers satsede voldsomt på atomkraft midt i halvfemserne. Årsagen er faktisk ikke de forfærdelige ulykker. Three Mile Island, Tjernobyl, Fukushima. Disse tre navne er ellers nok til, at selv de stærkeste tilhængere af atomkraft ryster på hænderne.

Nej det virkelige problem er faktisk, at omkostningerne ved atomkraft er alt for store i forhold til alternative energikilder. Det er i dag kun muligt at få økonomi i atomenergi ved statsstøtte. Det skyldes, at installations omkostningerne ved solenergi i de seneste ti år er faldet med imponerende 88 procent og vindenergi med 69 procent. I samme periode er omkostningerne ved atomkraft steget med 23%.

Tillad mig her at komme med et sidespring. Ovenstående er netop grunden til, at jeg i mine anbefalinger i mit Nyhedsbrev i øjeblikket, hvor vi har et volatilt og vanskeligt forudsigeligt aktiemarked, fokuserer netop på virksomheder, der beskæftiger sig med miljøvenlig og vedvarende energi.

Der er således store muligheder for at verden i industrien, erhvervslivet generelt og energiforbruget i de private husholdninger snart er helt uafhængige af olie. Hvorfor er det så stadig så stort et problem? Hvorfor hænger olie og økonomi fortsat så tæt sammen? Det er der tre årsager til. Først og fremmest transport og her tænker jeg ikke kun på privatbilisme. 

Transportindustrien er afhængig af olie

Lastbiler, der såvel nu som i fremtiden vil have en stor betydning for logistik, bruger kun i meget begrænset omfang alternativer til olie og slet ikke el. Dertil kræver lastbiler alt for megen energi. Så kommer vi til luftfartsindustrien. 

Ganske vist var der en kraftig opbremsning under Covid-19 krisen, men under normale omstændigheder flyver vi mere og mere. Indtil Covid-19 udbruddet var antallet af passagerer og dermed flyvninger i løbet af de seneste 10 år steget med over 50 procent på verdensplan. Det siger sig selv, at det giver en voldsom miljøbelastning, som kræver enorme mængder af brændstoffer, der udvindes af råolie. 

For disse tre typer af transport er det meget vanskeligt at finde en løsning, der ikke involverer olie. I Danmark, hvor vi har relativt små afstande og har en høj befolkningstæthed, er det muligt at opsætte så mange ladestationer, at det kan fungere med elbiler. Det er derimod helt umuligt uden for de store byer i USA. Holder man i Mojave ørkenen mellem Los Angeles og Las Vegas, og er løbet tør for strøm, kan man faktisk dø, da temperaturen ofte når op i nærheden af 50 grader celsius.

Olie og økonomi

Der er mange forskere og analytikere, der mener at fremtiden for transportsektoren er brint. Det er en opfattelse, jeg deler. I lastbiltrafikken er man nået et pænt stykke, men for fly og privatbilisme er man ikke for alvor kommet langt endnu. Det er specielt eksplosionsfaren, der skræmmer mange. Den er efter min mening stærkt overdrevet. Der har jo også gennem tiden været mange dødsulykker, når biler er brudt i brand, og benzintanken er eksploderet.

Konklusionen er desværre for indeværende, at vi må acceptere, at olieprisen i de kommende år vil have en stor indflydelse på vores hverdag og økonomi. Det forholder sig nemlig således, at udover at vi skal betale mere for transport og opvarmning, påvirker olieprisen også inflationen meget voldsomt. Det betyder, at vores opsparing bliver mindre værd. Hvad endnu værre er, så giver det også kraftige rentestigninger.

Stigende oliepriser og stigende renter

En høj rente har mange negative effekter. Ikke kun for os der beskæftiger sig med investering i aktier enten i pensionsøjemed, opsparing for frie midler eller som undertegnede professionelt. Det skyldes, at højere renter alt andet lige får aktierne til at falde, da kravet til afkast naturligvis stiger med renterne.

Højere renter får ligeledes huspriserne til at falde, hvilket kan blive ganske voldsomt, som vi så det under den såkaldte “kartoffelkur” i 1986, under bankkrisen i 1992 og finanskrisen i 2008. Hertil kommer, at de husejere, der ikke har fastforrentede lån i deres bolig, kan komme i særdeles store vanskeligheder, hvis renten stiger fra 1% til bare 5%. 

Det er derfor, at den amerikanske regering sælger ud af deres strategiske reserver for at få prisen på olien til at sætte sig. Jeg tvivler på, at det vil hjælpe på den lange bane, men selvfølgelig har det umiddelbart en effekt. Da energipriserne har stor indflydelse på inflationstallene i såvel Europa som USA, kan en fortsat stigning få meget alvorlige konsekvenser for renteudviklingen. 

Vi har gennem de seneste 10 år vænnet os til en meget lav rente tæt på nul og på indlånssiden negativ. Der er desværre mange, der har glemt, at så sent som i 2009 havde vi en obligationsrente på 8%. Erhvervsrenten i bankerne, og det vel at mærke for de gode kunder, var på 11%. Får vi de tilstande igen, kan det få meget alvorlige konsekvenser for også den enkeltes privatøkonomi. Jeg siger ikke, det bliver så slemt, men hvordan den enkelte privatperson løser det undervejs, vil jeg beskrive og give løsninger på i næste indlæg.