Aktiemarkedet

Er de danske aktier i frit fald?

Så fik vi gennembruddet ned gennem 1100 i det danske elite indeks OMX C25. Bruddet kom onsdag, der på mange måder blev en skelsættende dag. C25 indeks satte sig med knap 3%, hvilket er det næststørste fald i C25’s historie.

De efterfølgende dage torsdag og fredag var der lukket på den danske børs på grund af Kristi Himmelfarts ferien. De udenlandske markeder buldrede derimod ufortrødent videre med store fald, efter at Trump annoncerede at han vil indføre toldbarriere mod både Canada og Mexico. Handelskrigen er dermed i gang på alle fronter.

Efter der har været en lang pause på det danske marked ovenpå onsdagens fald, bliver det særdeles spændende at se, hvordan aktiemarkedet åbner mandag i København. Det er muligt, at de tyske aktier korrigerer lidt opad ovenpå de seneste dages kraftige fald. Sker det, vil det også lægge en hånd under de danske aktier. Fortsætter faldet derimod med uformindsket kraft, er et egentligt crash i gang.

I begge tilfælde er salgsignalet bekræftet i det danske indeks. Der er både nedadgående brud gennem 1100, samtidig med at nakkelinien er blevet brudt i skulder-hoved-skulder formationen.

Der er dog forskel på, hvordan vi skal forholde os til de to forskellige scenarier. 

De to scenarier for fald

Fortsætter faldet mandag morgen, er et crash i gang ,og der skal reageres kraftigt og øjeblikkeligt. Den der tøver i en sådan situation taber. Som sagt så mange gange før skal handlingsplanen naturligvis tilpasses aktie porteføljens tidshorisont. Pensionsporteføljen reduceres med det samme med 30%. Såfremt faldet fortsætter tirsdag, reduceres yderligere med 10%, hvorefter vi afventer situationen, inden den sidste ti procents reducering foretages.

Den spekulative investor med en tidshorisont på et par år eller mindre sælger 80% af sin aktiebeholdning med det samme, hvis et egentligt crash bliver bekræftet ved et forsat dyk i aktiekurserne mandag morgen. De sidste 20% beholdes. Husk mit ordsprog: ”Den der ikke har aktier når markedet falder har heller ikke aktier når det stiger”. 

Er det derimod det andet scenario med en opadgående korrektion af de tyske aktier, vi vågner op til mandag morgen, skal reduceringen foregå meget mere roligt. Igen under hensyntagen til porteføljernes horisont. Den langsigtede investor reducerer gradvis ved hjælp af trailing stop loss. Den spekulative investor forlader aktierne efter de modeller, der er beskrevet i min artikel om aktiestrategi.

Jeg vil være tilbage med en fortsættelse af dette indlæg mandag eftermiddag, når det amerikanske marked åbner.

One thought on “Er de danske aktier i frit fald?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *