Makro økonomi

Trumps toldbarrierer sender aktierne ned

Så skaber den amerikanske præsident Trump igen uro på aktiemarkederne. Hans insisteren på at gennemføre toldmurer for udenlandsk stål og aluminium, har fået hans top økonomiske rådgiver Gary Cohn til at fratræde sin stilling.

Toldbarierer af hensyn til hjemlige arbejdspladser er planøkonomi
Trump vil indfører toldbarierer.

Ikke alene er den tidligere investment banker Gary Cohn et kæmpe tab for præsidentens administration. Cohns afgang sender også et signal om, at Trump er urokkelig i den meget tåbelige beslutning om at indfører toldbarierer.

Toldbarierer for at beskytte hjemlige arbejdspladser er meget langt fra liberal politik. Det er faktisk planøkonomi, når det er allerværst. Vi skal tilbage til Sverige i 70erne for at finde noget lignende, og dengang var det en socialdemokrat, der førte sværdet.

Trump skaber uro.
Trump skaber igen uro på aktiemarkedet

Helt naturligt sender disse ideer chockbølger gennem det amerikanske aktiemarked, der i går havde en meget volatil dag. Den amerikanske børs sluttede trods de store bevægelser i et beskedent plus.

Men signalet fremadrettet er ikke til at tage fejl af. Vi ser futures på de amerikanske indeks sætte sig kraftigt  inden åbningen. Dette kunne meget vel være det skub, der sender aktierne tilbage i den nedadgående korrektion.

 

Gode Regnskaber på den danske børs

På den danske børs kan vi ellers glæde os over gode regnskaber fra flere selskaber. Senest kom der regnskab fra Uni Brew, der på trods af en dårlig sommer har haft det bedste år nogensinde. Vi ser også i regnskaberne en generel tendens til, at udbytterne bliver større end sidste år.

Det skyldes formodentlig, at mange virksomheder er blevet mere forsigtige i forhold til at forøge deres kapacitet. Da det samtidig koster penge at have indeståender i bankerne, giver det god mening at sende den overskydende likviditet tilbage til aktionærerne.

Under normale markedsforhold kan der være en ide i at købe de aktier, der giver de største udbytter, for derefter at sælge dem igen, efter at udbyttet er gået fra aktien. Denne teknik ville jeg være meget varsom med at anvende i år. Får vi den korrektion, jeg stadig forventer, vil forstærkes, genvinder aktierne ikke udbytterne hurtigt. Derimod vil udbytte betalingerne give afsæt for nye yderlige fald.

Husk at have stop loss tæt på det nuværende niveau. Så sikrer du gevinsten og minimerer tabet såfremt elevatorføren trykker på ned.