Selskaber

Hvad er det, der sker med TEVA aktien?

Der kom en opjustering fra TEVAs CEO danske Kåre Schultz, der nu forventer et resultat for hele 2018 på 2,55 til 2,80 USD per aktie mod oprindeligt 2,25 til 2,50 USD. Opjusteringen kom i forbindelse med offentliggørelsen af medicinalselskabets regnskab for andet kvartal. Der viste et resultat på 0,78 USD per aktie mod forventet 0,64.

Meget flotte resultater og en særdeles positiv udmelding. TEVA aktien steg da også i formarkedet med 1,4%. Det varede dog kun til børsen åbnede, og analytikerne fik bearbejdet tallene i detaljer.

Man skulle umiddelbart forvente, at de positive udmeldinger fra ledelsen og de flotte resultater ville gøre det svært for analytikerne at bevare pessimismen. Men sådan skulle det ikke gå. Aktien satte sig kraftigt med knap 10%. På trods af at den rettede sig sig lidt sidst på dagen, er den med en lukning på 21,63 kommet foruroligende tæt på vores stop loss på 20,50.

Hvad er det så, der driver pessimisterne? Jo der en udtalt frygt for, at selskabets produkter bliver ramt hårdt af konkurrencen fra andre, der kopierer medicin, når patentet er udløbet.

Teva bliver truet af kopier

TEVA, der ellers selv fremstiller kopimedicin, er blevet truet af konkurence på det middel de selv har udviklet mod sclerose Copaxone, som virksomheden har en meget stor indtjening på.

Det er amerikanske Mylan, der nu leverer en kopi. Det startede allerede i efteråret 2017, lige inden Kåre Schultz tiltrådte som topchef 1. november. I starten af dette år kom så Glatopa på banen med deres 40 milligram pille, der også er en kopi af Copaxone.

Det lægger naturligvis et pres på såvel pris som markedsandel for TEVAs produkt. Det er i særdeleshed det lukrative amerikanske marked, der rammes. Det har ledelsen i TEVA været meget åben om i deres kommentarer til regnskabet.

Det førte til, at det blev det helt store emne på Telekonferencen i forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsregnskabet, hvor en række analytikere og børsmæglere kunne stille spørgsmål til ledelsen i medicinalkoncernen.

Såvel Kåre Schultz som Brendan O’Grady fra TEVA svarede præcist og uddybende på alle spørgsmål og redegjorde for, at det var umuligt præcist at spå om, hvor meget konkurrencen fra kopiprodukterne ville komme til at betyde. De fastslog dog begge, at de tal, der var indregnet i budgettet, rigeligt dækkede det værste scenario.

På den bagrund og set i lyset af den positive udvikling virksomheden er inde i, er det svært at forstå det kraftige fald. Jeg tror aktien vil rejse sig igen, men vil fastholde stoppet på 20,50.

One thought on “Hvad er det, der sker med TEVA aktien?

Lukket for kommentarer.