Aktiemarkedet

Jeg er i tvivl!

Jeg er lidt i tvivl! Det er ikke lige de ord, man ønsker at høre fra sin advokat eller læge, for slet ikke at tale om en investerings kommentator. Det er ikke desto mindre tilfældet.

I mit seneste indlæg gav jeg udtryk for, at jeg var overbevist om, at faldet i aktiemarkedet ville fortsætte efter en kort opadgående korrektion.

Den opadgående korrektion har vist sig at være stærkere, og har varet længere, end jeg forventede. Det gælder markederne i såvel Europa som USA. Opgangen har været drevet af forventninger til en løsning på handelskonflikten mellem USA og Kina.

Senest kom så det amerikanske midtvejsvalg midt i ugen. Her gik Demokraterne frem, og har nu igen flertal i Repræsentanternes Hus for første gang siden 2010. Det skal dog for fuldstændighedens skyld bemærkes, at Republikanerne gik frem i Senatet, der er det andet kammer.

Det betyder, at det vil være sværere for Vildbassen ( Trump ) at gennemfører den agressive og for aktiemarkedet skadelige del af hans politik.

Det har medført at aktierne fortsatte opturen. Det er derfor, jeg er lidt i tvivl. Har jeg taget fejl i min antagelse om, at faldet vil forsætte med yderligere 10 til 15%? Analyse af aktiemarkedet er, som jeg har sagt mange gange, ikke en eksakt videnskab.

Ind imellem tager selv den mest omhyggelige og velforberedte spekulant fejl. Derfor er det også meget vigtigt at forholde sig selvkritisk, når udviklingen ikke går som forudsagt. Derfor er jeg i tvivl.

Jeg er i tvivl men tror fortsat på et fald

Meeen jeg hælder nu stadig mest til min første antagelse om, at vi skal have et yderligere kraftigt fald ikke mindst i USA, inden indeks og aktier i den vestlige verden bunder ud.

Min opfattelse finder ikke mindst næring i den voldsomme reaktion på den amerikanske forbundsbanks møde i går. Der var ikke nogen overraskelse i udmeldingen om, at banken fastholder renten uændret. Men meldingen om, at der vil komme flere renteforhøjelser i nærmeste fremtid, sendte de amerikanske aktier sydpå.

Det er et tydeligt tegn på, at den negative tone stadig er til stede. Det er typisk for et nedadgående marked, at effekten at dårlige nyheder forstærkes.

Den kommende uge vil uden tvivl bringe en afklaring. Så vil jeg ikke mere have grund til at være i tvivl. Indtil da vil jeg vente med at disponere i markedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *