Uncategorized

Danske aktier falder fortsat trods Trump effekt i USA

 

De danske aktier falder fortsat
De danske aktier falder fortsat

De danske aktier har fortsat deres fald, omend de danske medicinal aktier anført af Genmab og Lundbeck har set pæne stigninger i den forgangne uge. Modsat har Vestas oplevet fald, blandt andet grundet Trumps kendte forkærlighed for kul og olie. Jeg vil fortsat være meget forsigtig med at købe danske aktier, eller aktier overhovedet for den sags skyld.

Overraskende stigninger i USA

Præsidentvalget i USA gav et for mange overraskende resultat. Hvad der er endnu mere overraskende, er den positive modtagelse Donald Trump har fået af aktiemarkederne i særdeleshed i USA og fjernøsten.

Jeg føler mig ikke overbevist om, at Trump rallyet i USA markerer slutningen på den nedadgående trend. Derimod ser jeg en mulighed for, at vi vil se en modgående reaktion i fjernøster og USA i den kommende uge. Dette vil være medvirkende til, at de danske aktier efter en kort pause fortsætter faldet.

De danske aktier kan falde endnu mere

De danske aktier vil finde støtte på 900 i C20 Cap indekset. Får vi et brud med dette niveau, er der langt ned til næste støtte på på 750. Jeg tror ikke at modstanden ved 900 bliver brudt i første omgang. Såfremt vi får en konsolidering på dette niveau, kan det blive udgangspunkt for en stigning i de danske aktier. I tilfælde af at vi får et gennembrud af 900, vil faldet fortsætte ind i december.

Fokus på de realøkonomiske faktorer

Den kommende uge vil bringe fokus tilbage på de realøkonomiske faktorer, der stadig er negative ikke mindst for europæiske aktier. Der vil naturligvis fortsat være en meget stor interesse, for alt hvad Donald Trump siger og gør, men effekten af overraskelsen ved valget vil være aftagende.

Janet Yellen

Udtalelser fra den amerikanske centralbank og ikke mindst Janet Yellen vil igen komme i fokus og renteforhøjelsen i december spøger stadig i kullisen.

Konklusion: Afvent

Konklusionen er, at det fortsat er det rigtige at afvente investering i danske aktier, til vi har en klar indikation af, at markedet er vendt.