Aktiemarkedet

Aktierne stiger inden faldet

Børserne over hele verden havde en urolig uge, men generelt med en korrektion opad som ventet. Som jeg afslutningsvis gav udtryk for i mit forrige indlæg, forventer jeg, at faldet vil blive genoptaget i indeværende uge. Vi må forvente et yderligere fald på omkring 10% i Europa.

I USA har der indtil nu ikke været så store fald som i Danmark og Tyskland. Det skal dog nok komme. Jeg forventer, det amerikanske S&P500 vil sætte sig med 15% i løbet af efteråret.

Vi er lige startet på regnskabssæsonen. De første amerikanske bankregnskaber har været ganske pæne. Forstsætter vi med at få gode resultater for 3. kvartal fra de største amerikanske virksomheder,  kan det udsætte faldet i aktierne men ikke forhindre det.

De europæiske aktiemarkeder har også fået en flot start på ugen. Det følger ovenpå store stigninger på det kinesiske aktiemarked, der sluttede 4% højere. Det skyldes, at den kinesiske regering har støttet markederne i Kina.

Stigningerne i Europa er yderligere drevet af flotte regnskabstal. Ikke mindst fra virksomheder som Fiat, der stiger 7%, og Ryan Air der stiger 3%. Men også her er det min opfattelse, at de store aktieindeks er i gang med en en opadgående korrektion, hvorefter nedgangen igen vil fortsætte.

Genmab faldt tilbage efter stigning

Genmab fik medvind fra børsens åbning i dag, efter at biotekvirksomheden sent i går aftes offentliggjorde positive resultater fra fase 3 studier med Darzalex i samspil med andre lægemidler i behandlingen af rygmarvskræft.

Det er dog kendetegnende for den underligende negative stemning på det danske marked, at biotekselskabet faldt tilbage igen i løbet af formiddagen, efter at aktien havde været oppe med knap 3%.

Jeg er stadig positiv overfor Genmab. Jeg mener dog, at den langsigtede investor bør reducerer beholdningen af Genmab med op til 50%. Det skyldes den latente risiko for et fortsat fald i aktierne verden over sammenholdt med det meget stærke salgssignal, Genmab aktien udløste i forrige uge.

Den kortsigtede spekulant bør efter min opfattelse helt holde sig fra Genmab i øjeblikket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *