Selskaber

Ny topchef i Lundbeck sender aktien ned

Medicinal koncernen Lundbeck meddelte i går, at de nu har fundet afløseren for Kåre Schultz, der som bekendt skiftede til israelske TEVA for 10 måneders siden.

Afløseren på posten bliver den amerikanske Deborah Dunsire, der kommer fra en stilling som topchef hos det amerikanske biotekselskab Xtuit Pharmaceuticals.

Med ansættelsen af Deborah Dunsire sender Lundbeck et signal om, at de i højere grad igen vil fokuserer på udviklingen af deres pipeline.

Aktiemarkedet, der i forvejen var præget af en sur stemning, tog ikke særlig godt imod nyheden. Medicinal aktien satte sig godt 3% ovenpå meddelelsen.

Det bør dog ikke i første omgang give anledning til bekymring. Lundbeck er steget kraftigt gennem længere tid, så der skal ikke så meget til, før nogle spekulanter tager deres gevinster hjem.

På den anden side beskriver en artikel i Børsen, at Lundbeck ligefrem vil gå på opkøb for at få styrket deres pipeline. Såfremt det viser sig at blive tilfældet, er der tale om et markant brud med den kurs, Kåre Schultz udstak. Nemlig at virksomheden skulle vokse organisk og fokus være på en stigende indtjening på bundlinien.

Det er den recept, der har givet Lundbecks aktionærer den store gevinst gennem de sidste tre år. Der er derfor ikke noget at sige til, at udsagn om en markant ændring mødes med skepsis. Aktien har dog stadig købssignal og kursmålet på 580 er intakt.

Jeg mener, vi skal byde den nye direktør, der starter 1. september, velkommen og vurderer retningen efter det første år.

Positiv tone i DAX

De øvrige aktiemarkeder rundt om i verden er i dag tirsdag vendt til en positiv tone. Det tyske DAX stiger markant på trods af fald i Asien i morgentimerne. Det skyldes ikke mindst, at der nu er kommet ro omkring den politiske situation i Tyskland. Den interne uenighed i den tyske regering var forårsaget af spørgsmålet om indvandingen til Europa.

DAX indekset er netop i skrivende stund brudt igennem 12.400. Det har dermed udløst et forsigtigt købssignal. Årsagen, til at signalet ikke er så stærkt, er at det ligger under den opadgående trendlinie.

Det bliver spændende at se i de kommende dage, hvordan signalet udvikler sig, og om vi igen kan købe europæiske aktier.