Uncategorized

Genmab på vej tilbage efter nedtur

Påsken har traditionen tro givet anledning til forskeligartet bevægelser på aktiemarkederne, idet vi har været lukket i Europa, mens resten af verden er buldret videre.

Helicopter ser på Nord Korea

I påsken er konflikterne rundt om i verden blevet optrappet. Ikke mindst forholdet mellem Nordkorea og USA har givet anledning til stor bekymring. Vi har i påsken set store bevægelser på i særdeleshed det amerikanske marked i såvel opadgående som nedadgående retning.

Geopolitisk uro negativ for aktierne

Den geopolitiske uro må dog alt andet lige konstateres at være negativ for aktiemarkedet. Samtidig har vi her lige efter påske modtaget de første regnskaber i USA. Især regnskabet for første kvartal fra Goldman Sachs var meget skuffende og mødte for en gangs skyld slet ikke forventningerne.

Positive nyheder fra Genmab

Til gengæld har der de seneste dage budt på positive nyheder fra Genmab. Desværre er mange af os blevet stoppet ud på 1241. Jeg anbefalede et stop loss på dette niveau, og der var lige nøjagtig en lukning under inden Genmab gik op igen.

Jeg har i en tidligere artikel talt for fordelene ved altid at anvende stop loss, men dette er desværre et eksempel på, at en hurtig og pludselig nedgang kan udløse stoppet, hvorefter aktien fortsætter op igen.

I denne situation er der ikke andet at gøre end at følge Genmab tæt, og når den igen er i teknisk køb så købe aktien tilbage og accepterer tabet ved stop loss som en forsikring præmie.

Tilbage til de positive nyheder. Der er kommet salgstal for Darzalex fra Genmabs samarbejdspartner Janssen. De viser et salg for 255 millioner dollars i første kvartal, hvilket er noget over analytikernes forventning på 231 millioner dollars.

Flotte salgstal for Darzalex

Genmab er da også steget betydeligt de sidste par dage, og ligger i skrivende stund på 1296. Der er således stadig et stykke op til toppen fra marts måned. Når aktien igen viser klarer taktere opad, er det tid til at købe ind.

Novo Nordisk nærmer sig langsomt det vigtige punkt på 260. Får vi et gennembrud af 260, er aktien  oplagt til køb men vent og se.

One thought on “Genmab på vej tilbage efter nedtur

Lukket for kommentarer.