Uncategorized

Jeg tror fortsat på fald i aktierne

Aktiemarkedet i Danmark har rettet sig i løbet af ugen efter det nedadgående gennembrud af 1000 i C20 indekset i forrige uge. Denne uge har således budt på positive toner, ikke mindst foranlediget af en igen stigende oliepris, samt flotte regnskabstal fra mange selskaber i USA.

I skrivende stund her fredag eftermiddag er kurserne i verden omkring os igen på vej nedad, omend Microsoft kom med et flot resultat.

Jeg er fortsat af den opfattelse, at vi står overfor et større fald i den kommende tid, og vil derfor reducerer i porteføljen som tidligere anbefalet.

Hold krudtet tørt

Når faldet er forbi, vil der blive gode muligheder for at købe op i en række gode selskaber i såvel Europa som USA, men det er vigtigt at holde krudtet tørt indtil da.

Den amerikanske renteforhøjelse i december spøger stadig og vil formentlig lægge et nedadgående pres på priserne.

Såfremt man ikke har taget gevinsten hjem på Genmab, er det nu det skal gøres. Aktien har inddiskonteret alle gode nyheder og lidt til i den nuværende kurs. Virksomheden har stadig en stor fremtid foran sig, men der skal flere produkter gennem kliniske forsøg og først og fremmest større indtjening til for at retfærdigøre den nuværende høje kurs.