ETF investering

Der har igennem de senere år været en stigende interesse for ETF investering som alternativ til traditionelle investeringsforeninger. Det er der mange grunde til, men lad os indledningsvis se på hvad forkortelsen dækker over.

ETF står for Exchange Traded Fund. Det er som så meget andet i investeringsverdenen et amerikansk fænomen. ETF investering har fået en voldsom succes i de seneste år i hjemlandet, men nu breder interessen sig til resten af verden.

De kendetegnes ved, som navnet antyder, at være noteret på en børs og der bliver ETF’er handlet som andre aktiver. Det betyder naturligvis en skarp prisdannelse og let omsættelighed.

En Exchange Traded Fund spejler oftest et indeks eller en kurv af råvarer. Enkelte ETF’er investerer i ejendomsmarkedet. I og med at de følger et stort indeks som eksempelvis S&P 500 præcist har de typisk en meget stor spredning. Det betyder at risikoen i den enkelte aktie er lille. Det er derimod udviklingen i hele indekset, der afgør resultatet, hvilket gør, at ETF investering giver mange mere forsigtige investorer en større tryghed.

Omkostningerne er små ved ETF investering

En af de største og mest kendte ETF fonde er iShares CORE MSCI World UCITS ETF, der spejler et verdensindeks. Den leverede i 2017 et afkast på 8,26 procent. Det er meget meget tæt på resultatet for det underliggende indeks. Årsagen hertil skal findes i det faktum, at de årlige omkostninger i procent er meget lave i dette tilfælde 0,2%.

Det er langt mindre end vores hjemlige investeringsforeninger, og det har stor betydning for en langsigtet opsparing som pension. Over 30 år eller mere kan en forskel i årlige omkostninger på blot 1 procent betyde en forskel på mange millioner kroner som man så får glæde af når pensionsalderen er nået. Det er naturligvis effekten af renters rente, der her gør sig gældende.

ETF investering er da også blevet særlige populære hos pensionsopsparerne, idet de her beskattes som andre værdipapirer gennem PAL beskatningen. Investerer man derimod frie midler i ETF, skal de beskattes efter lagerprincippet.

Private investorer, der ikke driver investering som erhverv, bliver af almindelige aktier beskattet efter realisations princippet. Det betyder i praksis, at man først betaler skat, når en eventuel gevinst bliver realiseret.

Det bør dog ikke afholde nogen fra at investere frie midler i ETF’er. Forskellen i skat er meget lille, og besværet med at opgøre efter lagerprincippet er i vore dage overtaget af computeren på handelsplatformen. Fra og med indkomståret 2020 er lovgivningen ændret, så ETF investering i fonde, der hovedsagligt er aktiebaserede, beskattes som aktieindkomst efter realisationsprincippet.

Man kan ikke slå markedet med ETF

Man må naturligvis ikke forvente at slå markedet ved ETF investering. Da ETF’er følger et markedsindeks præcist, og der trods alt er omkostninger, hvor små de end måtte være, vil afkastet altid være en smule mindre end markedets resultat.

ETF investering er derfor ikke noget alternativ til den velforvaltede individuelle portefølje. Men for den der ønsker sikkerhed samt de mindst mulige tab, er ETF i det nuværende marked et rigtigt godt alternativ til obligationer for slet ikke at tale om kontanter i banken.

Der findes mere end 5000 forskellige ETF’er på markedet. De udbydes i større eller mindre grad af alle banker og handelsplatforme. Hertil kommer muligheden for at investere i ETF’er på de nye mobil apps til investering.

Denne side er opdateret 5. januar 2020