Hvor og hvordan man køber aktier

De fleste af Jer, der besøger denne side, har allerede i større eller mindre grad handlet med aktier. Alligevel mener jeg, det er på sin plads at give en grundig introduktion til og svar på spørgsmålet: Hvordan køber man aktier?

Om ikke andet så af hensyn til de der lige er begyndt at handle aktier. Det er dog mit håb, at også de mere erfarne investorer og spekulanter vil kunne drage nytte af artiklen eller i det mindste finde den interessant.

De, der har læst andre af mine artikler her på sitet, vil vide, at jeg finder det hensigtsmæssigt, at give en kort historisk baggrund for de emner jeg beskæftiger mig med. Derfor vil jeg også i denne artikel indlede med at gå lidt tilbage i tiden.

Den første børsreform i 1987

Helt præcist til året 1987. Her blev den første store danske børsreform gennemført. Der var primært to meget store ændringer. Den første var, at Fondsbørsvekselerernes monopol på handel med værdipapirer blev afskaffet. Indtil 1987 var der et enkelt svar på spørgmålet:  Hvordan køber man aktier? Det var nemlig således, at kun Fondsbørsvekselerer kunne handle på børsen.

Fondsbørsvekselerer skulle være godkendt af Fondsbørsen og opfylde en lang række bestemmelser i den daværende lovgivning. Der var blandt meget andet krav om uddannelse, sikkerhedsstillelse og ansvarsforsikring.

Når bankerne ville købe eller sælge værdipapirer enten til deres egen beholdning eller på vegne af kunder, skulle de handle gennem en Fondsbørsvekselerer. Da bankerne, på trods af at de ikke selv kunne handle direkte på børsen, var meget store aktører på markedet for aktier og obligationer, var det en kilde til særdeles stor indtjening for de respektive Fondsbørsvekselerer.

Monopolet bliver brudt

Der var i 1987 omkring 50 Fondsbørsvekselerer firmaer, hvor man kunne købe aktier i København. Da handlen med værdipapirer indtil reformen foregik ved opråb, var fysisk tilstedeværelse en nødvendighed, hvorfor der ikke var nogen Fondsbørsvekselerer i provinsen. Værdipapirhandlen i København flyttede i 1974 fra den meget smukke børsbygning opført af Christian den IV i 1620’erne til mere kedelige og anonyme lokaler på Nikolaj Plads, men dog stadig i hjertet af København.

Da ordrerne fra bankerne og realkreditinstituterne gav en meget stor indtjening, var der af fondbørsen etableret en såkaldt turnus ordning, således at handlerne blev givet på skift til de forskellige fondsbørsvekselerer. Men alt dette ændrede sig som sagt i 1987, og eksistensgrundlaget for mange Fondsbørsvekselerer forsvandt fra den ene dag til den anden.

Den anden vigtige ændring var, at det åbne opråb og auktionssystem for værdipapirhandel blev afskaffet. Handlen overgik til et elektronisk informationssystem, der, selvom det har udviklet sig fra 1987 og til i dag, mindede meget om det nutidige system.

Bankerne bliver børsmæglere

Fondsbørsvekselerernes monopol blev erstattet af Børsmæglervirksomheder. Der var naturligvis også en lang række lovgivningskrav til dem. På flere områder blev kravene fornuftigvis strammet i forhold til den tidligere lovgivning.

Det ændrerede dog ikke ved, at alle banker efter reformen kunne etablerer deres egne Børsmæglerselskaber, hvilket de allesammen gjorde. I 1996 kom så den anden store børsreform. Med denne reform fulgte der en lang række lovgivningsmæssige stramninger for at fjerne de mindre seriøse aktører og harmoniserer de danske regler med EU. Samtidig skulle Børsmæglerne nu hedde Fondsmæglere.

Internettet ændrede, hvordan man køber aktier

1996 var også året hvor internettet for alvor blev udbredt, og ændrede vores tilværelse på mange områder. Det gjaldt naturligvis også handel med værdipapirer. En af de første til at gøre en markant indsats som internetmægler var Nordnet, der stadig i dag er den største internetmægler på den danske børs.

En anden fondsmægler, der også var meget hurtig til at se mulighederne i handel på internettet, var SAXO Bank. De koncentrerede sig dog i begyndelsen om valutahandel og afledte produkter, de såkaldte derivater, som futures, optioner og CFD kontrakter.

Det er ikke altid, det er de første, det man med et nudansk ord kalder “first movers”, der senere bliver de ledende aktører. Det må man dog sige, at de blev i dette tilfælde. Nordnet og SAXO Bank er absolut markedsledende på deres respektive områder .

Afgiften forsvinder

For at gøre den kronologiske historiske gennemgang færdig er der en begivenhed, som mange har glemt, men som havde nok så stor betydning for alle markedsdeltagere. Frem til 1. Januar 1999 var alle salg af aktier nemlig belagt med en omsætningsafgift på horrible 1%.

Fjernelsen af denne ganske urimelige og skadelige afgift var naturligvis også en nødvendig følge af, at det var blevet lovligt og via internettet meget nemt at handle gennem en udenlandsk børs. Så skule man ikke betale afgift, men til gengæld mistede Fondsbørsen i København omsætning.

Omkostningerne ved at handle aktier

Omtalen af ovennævnte afgift bringer os frem til et nok så interessant punkt. Nemlig omkostningerne ved aktiehandel. Når man køber eller sælger værdipapirer gennem en bank eller fondsmægler, betaler man en kurtage. Ordet kurtage er en gengivelse af det franske courtage, der betyder “afgift til mellemmand”.

Frem til udbredelsen af internettet var det almindeligt med en kurtage på mellem 0,5 og 0,75 % ved aktiehandel. Vel at mærke at betale ved både køb og salg. Når man lægger det sammen med omsætningsafgiften, får man nogle omkostninger, der med vore dages øjne er helt absurde.

Den første børsreform, der gav bankerne mulighed for at etablere egne Børsmæglerselskaber, ændrede ikke noget ved omkostningerne. Tværtimod gav den elektroniske handel og manglen på krav om børspligt bankerne mulighed for på specielt de mindre likvide aktier yderligere at tjene på kursskæring.

Alt ondt får en ende

Men alt ondt får en ende! Fremkomsten af de ovennævnte internetmæglere i både Danmark og udlandet skærpede konkurrencen voldsomt. Det skal retfærdigvis bemærkes, at omkostningerne ved handlen med værdipapirer for bankerne og Fondsmæglerne også faldt drastisk.

Bankerne gjorde et stort nummer ud af at fortælle myndighederne i særdeleshed og offentligheden i almindelighed, at kunderne nu var helt på egen hånd. Helt uden rådgivning. Vi var dog mange, der havde svært ved ikke at trække på smilebåndet over denne fremturen.

Med al respekt for de dygtige bankrådgivere, er det en lille smule vanskeligt at forestille sig, at den lokale filial i Svendstrup skulle kunne bidrage med kvalificeret investeringrådgivning. Naturligvis bortset fra salg af de investeringsforeninger de modtager provision for.

Hvordan køber man aktier i dag?

Nå men tilbage til hvordan køber man aktier med det bedste resultat og de laveste omkostninger. Den hårde og gode konkurrence mellem internet fondsmæglere og banker har bragt omkostningerne ned til mellem 0,10 og 0,05 procent i kurtage!

Det er et meget voldsomt fald på ganske få år, der også gør det meget mere attraktivt at passe sine investeringer selv frem for at bruge en investeringsforening. De lave omkostninger gælder også bankernes tilbud om nethandel. Her skal man dog hos nogle Banker være opmærksom på minimumskurtagen. Den bør ligge på under 50 kr, men gør det desværre ikke altid.

Se på de samlede omkostninger, når du beslutter, hvor du køber aktier

Flere bankers nethandel er også urimeligt dyr, når det drejer sig om udenlandske aktier. Jeg mener, det er vigtigt, at få et samlet overblik over priserne fra den mægler man vælger. Det er dog mindst ligeså vigtigt at få overblik over, hvad de tilbyder.

Nogle tilbyder kurser fra alle børser uden forsinkelse og uden ekstra omkostninger. Andre kræver et større gebyr for dette. En anden meget vigtig ting at være opmærksom på er det såkaldte “spread”. Det betyder forskellen på købs og salgskursen. Jo mindre dette “spread” er, jo bedre er handlen for investor.

Pas på spreaded

Enkelte udbydere tilbyder meget lav eller ingen kurtage, men til gengæld har de et stort spread. Et andet element man skal tage stilling til, når man beslutter, hvor man køber aktier er depotgebyrer. Især bankerne er rigtig glade for denne diffuse størrelse. Mange banker tager simpelthen et gebyr blot for at stille et depot til rådighed for kunden.

Sidst men bestemt ikke mindst er der stillingtagen til og omkostninger for andre serviceydelser. Først og fremmest om banken eller fondsmægleren kan håndterer stop loss, limiterede ordrer og salgordrer, der etableres ved køb de såkaldte “good ’til cancelled” ordrer. Såfremt man er seriøs omkring sine investeringer, vil man ikke vælge en børsmægler, der ikke honorerer ovenstående. Vel at mærke uden yderligere omkostninger.

I det tilfælde hvor man for et beskedent beløb lige er startet med at købe aktier enten for frie midler eller til sit pensionsdepot, kan det give god mening at handle gennem sit nuværende pengeinstitut. Ønsker man derimod at investerer mere end 250.000 kroner, bør man efter min opfattelse undersøge markedet omhyggeligt for at besvare spørgsmålet om, hvor køber man aktier.

De faktorer man skal være særligt opmærksom på er i prioriteret rækkefølge:

Skarpe priser på værdipapirer i såvel Danmark som resten af verden men især i USA. Det betyder, at mægleren eller banken skal vise begge sider i en handel både køb og salg, eller som det hedder på børssprog bid-ask.

Fondsmægleren eller banken skal uden ekstra omkostninger tilbyde stop loss, limiterede ordrer og salgordrer, der etableres ved køb, de såkaldte “good ’til cancelled” ordrer.

Når det investerede beløb er over 250.000 kroner, er minimumskurtagen ikke et problem. Til gengæld skal man sikre sig, at kurtagen er under 0.10 %.

I fald man ønsker at handle udenlandske aktier, er kursskæring og gebyrer på valuta specielt i bankerne et stort problem. Spreaded på store valutaer som engelske pund, amerikanske dollar og EURO bør ikke være over 0,5%.

Vælg en stor og anerkendt mægler

Sidst men ikke mindst: Vælg altid en stor og anerkendt mægler. Til skandinaviske aktier skal du foretrække en, der har  hovedsæde i Danmark, Norge, Sverige eller Finland.

Der er en underskov af mere eller mindre seriøse udbydere med domicil de mærkværdigste steder som eksempelvis Cypern. Hold dig fra dem. Du løber en unødig risiko, på trods af at nogle af dem kan være glimrende virksomheder.

Vil du gøre det rigtig meget i amerikanske aktier, er der med repræsentation i London mange store investmentbankers, hvor man kan handle aktier. Du skal dog have en temmelig stor omsætning, over $ 1 million, for at det giver mening at åbne en konto hos dem.

Denne side er opdateret 2. januar 2023.