Shortselling
Man hører og læser ofte om, at en dansk aktie er blevet “shortet” eller solgt short af ofte en amerikansk hedgefond. Værst er det gået ud over Pandora gennem de senere år, men også flere andre store danske aktier som Ambu og Coloplast har været ude for shortselling.
Men hvad betyder det egentlig at shorte aktier? Shortselling er et engelsk ord, der har fundet vej til det danske sprog. At shorte aktier betyder, at man sælger aktier, man har lånt, med henblik på at opnå en gevinst, såfremt kursen på aktien falder.
Det er det meget korte svar, der naturligvis kræver lidt uddybning. Tillad mig at dvæle et øjeblik ved den historiske baggrund. Indtil børsreformen i 1987 var handel med børsnoterede aktier i Danmark forbeholdt fondsbørsvekselerere. I disse fordums tider var ordet shortselling ikke nået til Danmark.
Shortselling blev kaldt at baisse
Dengang kaldte vi det, man i dag kalder at shorte aktier, at baisse. Det foregik på følgende måde. Spekulant A mente, at aktierne i selskab B ville falde i løbet af de næste 6 måneder. Han henvendte sig derfor til sin fondsbørsvekselerer og bad om at låne aktier i selskab B til en samlet værdi af 100.000 kr.
For det betalte han en kommision til fondsbørsvekselereren. Derefter solgte A aktierne på børsen. Såfremt alt udviklede sig som A forventede, og aktierne faldt 15% tjente han 15.000 kr. Herfra skulle der fradrages omkostninger til fondsbørsvekselereren på dengang ialt 7%. A tjente altså netto 8.000 kr på forretningen, der løb 6 måneder.
Den opmærksomme læser vil spørge: Hvorfor var omkostningerne dengang så høje? Svaret er: For det første var kurtagen højere dengang typisk 0,5% hver vej. I tillæg til det var der dengang den urimelige omsætningsafgift på aktier, der udgjorde 1%. Oven i det kommer, at den virksomhed A lånte aktierne af, naturligvis skulle have markedsrenten for at udlåne aktierne.
Langt billigere at shorte aktier i dag
Lad os med et springe frem til nutiden og starte med omkostningerne ved shortselling i vore dage. Internettet har også her bragt priserne gevaldigt ned. Hos Nordnet er priserne helt nede på en årlig rente på 4% for danske aktier. For amerikanske aktier er renten næsten det dobbelte, men det skyldes naturligvis, at renten på dollar er højere end på danske kroner. Hertil kommer kurtage på 0,15% eller mindre afhængig af kundeomfang samt et fast administrationsgebyr på 250 kr.
For at slutte linien tilbage til fortiden betyder det, at den forretning der i 1987 havde omkostninger på 7.000 kr., i vore dage vil koste 2.550 kr. Det gør selvfølgelig ikke det at shorte aktier mindre interessant for den private investor.
I dag foregår shortselling langt enklere end beskrevet i ovenstående, men pricippet er nøjagtig det samme. Da der ikke er fysiske aktier siden børsreformen, foregår alt elektronisk. For fuldstændighedens skyld skal det også oplyses, at store internetmæglere som Saxobank og Nordnet tilbyder shortselling på stort set alle aktier. De skal således ikke nødvendigvis have indgået en aftale med en, der har aktierne eller være i besidelse af dem selv. Som fondsmæglere har de autorisation til at tage den anden side af handlen, som de så efterfølgende dækker af i markedet.
Mange ser skævt til short selling
Siden den første børs åbnede i Amsterdam i 1602, har der været set en smule skævt til baisse-handel eller shortselling, som det nu er kommet til at hedde. Det skyldes, at man ved shortselling spekulerer i at aktien skal falde, og derfor tjener man efter mange menneskers opfattelse penge på andres tab.
Sådan kan man selvfølgelig godt opfatte det, men det er nu ikke helt rigtigt. Alle former for spekulation eller kortsigtet handel med aktier har en vinder og en taber. Det er det, vi med et andet nudansk ord kalder en “zero sum game”. Med andre ord for hver vinder er der en taber.
Lad os forestille os at man køber en aktie for, at den skal stige, altså en helt almindelig aktiehandel. Den, der sælger aktien, taber faktisk penge, hvis aktien stiger, idet han mister den gevinst, den der køber aktien tjener. Der er således intet moralsk forkert i shortselling, hvad mange ellers synes at mene.
Tværtimod er det at shorte aktier en stabiliserende faktor for aktiemarkedet. Det er det fordi, de, der sælger en aktie short, mener, at den er kommet for højt op. Det at aktien bliver solgt short, fører til et modgående pres på aktien, idet short sælgeren jo rent faktisk sælger aktien, selvom han ikke ejer den, men derimod har lånt den.
Shortselling i tyverne
Yderligheden er selvfølgelig den situation, hvor spekulanten forsætter med at sælge aktien short for at presse prisen ned. Det kunne ofte lade sig gøre i 1920’ernes USA, hvor specielt Jesse Livermore og Joe Kennedy, far til den senere præsident JFK, blev berygtet for netop denne teknik.
Det kunne lade sig gøre af to årsager. For det første var aktiemarkedet ikke så likvidt for hundrede år siden som i dag. Det betød, at der skulle langt mindre beløb til for at tvinge en aktie i knæ. Den anden grund var, at børstilsynet ikke var indført på det tidspunkt. Det bevirkede, at mange manipuleringer, der i dag vil bringe en trader mange år i fængsel, dengang var helt lovlige.
Baisse Corner
Til gengæld løb “the Bears”, som short sellere dengang blev kaldt, en stor risiko for at havne i et såkaldt “baisse corner”. Det betød, at de havde solgt så mange aktier, at der ikke var flere at købe på børsen. De modgående spekulanter, der havde skabt denne situation, kunne nu gnide sig i hænderne.
Den eneste måde short sellerne kunne få aktierne på var ved at købe dem fra hausse-spekulanterne eller “The Bulls”, som de kaldes nu til dags. Denne situation førte ofte til baisse spekulantens ruin, idet han jo skulle leverer de lånte aktier tilbage. Han kunne kun købe aktierne af “The Bulls”, som så selv kunne bestemme prisen.
Ovenstående historiske beretning må nu ikke skræmme læseren fra at arbejde med shortselling. Det er efter min opfattelse et rigtig godt værktøj, der i Danmark anvendes alt for lidt. I dag sørger reguleringer og den store likviditet i markedet for, at et “Bear corner” er en meget stor sjældenhed. Pas dog stadig på at sælge ulikvide aktier med lav omsætning short.
Opdateret den 28. januar 2023